Formand for teksterne (FBO) i Danmark, Amalie Foss, blev for nylig interviewet til JoSTrans, et internationalt online tidsskrift om auviovisuel oversættelse, det vil sige tekstning, dubbing, live-tekstning og ttv-tekstning. Interviewet blev lavet under Intermedia-konferencen, den polske konference om AV-oversættelse, der sidste år blev afholdt i Warszawa, organiseret af Agnieszka Szarkowska, som er lektor på Institute of Applied Linguistics på Warszawas Universitet. Konferencen er meget velanset, og ud over at organisere den, er Agnieszka Szarkowska også leder af AVT Lab, en af de første forskningsgrupper om audiovisuel oversættelse.
Szarkowska talte med Amalie Foss om de praktiske aspekter af teksterarbejdet, og hvordan ens arbejdsforhold. Og interviewet handlede derudover om både ophavsret og organisering, internationalt samarbejde og ikke mindst om retningslinjer for undertekstning, noget som Forum for Billedmedieoversættere har arbejdet hårdt for at skabe i Danmark. Sidste år kom der således en egentlig standardiseret udgave af brugbare teksterretningslinjer, som skal være med til at bevare og øge standarden for tekstning i Danmark, og som udspringer af de kvalitetskriterier, FBO uddyber på sin hjemmeside.
Interviewet kan ses her, og der ligger i øvrigt links til andre gode interviews og artikler fra JoSTrans.
Og retningslinjerne for undertekstning kan finde på http://www.undertekstning.dk !
Nemlig. Linket ligger også i teksten nu. Tak.