Årets Modersmål-Pris blev i går overrakt til Uddannelses- og Forskningsministeriets lektoratsordning for sendelektorer (“danske lektorer i udlandet”)
Hvert år siden 1980 har Modersmål-Selskabet uddelt en pris “som en påskønnelse af en over for brede kredse særlig fremragende anvendelse af et sprog efter selskabets ideal: klart, udtryksfuldt og varieret”. I år blev det den såkaldte lektoratsordning, der modtog hæderen. Om baggrunden for uddelingen skriver selskabet bl.a.:
“Finansieringen af støtteordningen er for 2026 reduceret fra 10 mio. til 5,6 mio. kroner, altså med over 40 %. Modersmål-Prisen skal derfor bidrage til at skabe mere opmærksomhed om investeringen i dansk sprog i udlandet, f.eks. gennem en kampagne eller en aktivitet, efter at en lang række prominente har protesteret mod udfasningen og den truende nedlægning fra 2028.
Der undervises og forskes i dansk sprog, litteratur, kultur og samfundsforhold på omkring 67 universiteter verden over, hvor over 2.000 udenlandske studerende læser dansk som hoved- eller bifag (flere end i Danmark). Flere endnu tager kortere kurser i dansk sprog. Undervisningen i dansk i udlandet varetages af over 80 lokalt ansatte forskere og undervisere samt 20 sendelektorer. Sendelektorater i dansk etableres i et partnerskab mellem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og interesserede universiteter i udlandet. Uden Lektoratsordningen ville danskfaget forventeligt lukke på ca. 10 universiteter, og allerede fra 2026 må ordningen nedlægges på 4.
Dygtige fremmedsprogede danskstuderende bliver oversættere af dansk skønlitteratur, uden hvilke der næppe ville eksistere kvalificerede oversættelser af denne. Yderligere nedskæringer vil derfor betyde døden for dansk litteratur i udlandet. Flere af vores fremragende oversættere af udenlandsk skønlitteratur har været sendelektorer og har udvidet den danske litteratur og det danske sprog ved at oversætte udenlandsk skønlitteratur til dansk.
Lektoratsordningen er en enestående billig måde at udbrede dansk litteratur og kultur til andre dele af verden på, og den har taget lang tid at bygge op. Ordningen blev oprettet i 1937 for at skabe forståelse og samtale mellem folkene med henblik på at undgå en ny verdenskrig. Den giver Danmark en stemme i den internationale udveksling af værdier og ideer. Fri forskning og undervisning skaber grundlag for direkte, uformelle møder, som der kan gives tilskud til under ordningen.
Fra et økonomisk synspunkt får det danske erhvervsliv gavn af de udenlandske danskkyndige kulturambassadører, hvad enten de bliver i deres hjemland og arbejder med f.eks. import og eksport eller udvandrer til Danmark, der skriger på arbejdskraft. Ikke kun Det Danske Akademi, men også Dansk Erhverv står da også uforstående over for nedskæringen. (…)
Sendelektorer er ikke blot undervisere – de er kulturformidlere, brobyggere og uformelle diplomater. Deres arbejde skaber varige forbindelser mellem Danmark og verden, og deres indsats styrker både sproglig, kulturel og politisk forståelse. De er en vigtig del af Danmarks internationale engagement, og derfor er det afgørende, at vi fortsat prioriterer og investerer i denne form for kulturelt diplomati.
Så klar er dommen i forordet fra Danmarks ambassadør i Bulgarien 2021–2024, Jes Brogaard Nielsen, der sammen med en række dansklektorer og -studerende verden over indvier os i, hvorfor Lektoratsordningen hædres med Modersmål-Prisen 2025. Det har uvurderlig betydning at udsende danske lektorer, som mestrer modersmålets fineste nuancer og vores uskrevne regler. Med solstrålehistorierne håber vi, at finanslovsparterne i tide indser, at de ikke må slagte gåsen, der lægger guldæg.”
Babelfisken ønsker stort tillykke med prisen. Vi håber, det vil være med til at skabe mere fokus på denne billige og ret enestående ordning, der skaber kendskab til dansk litteratur og kultur – noget der efter sigende er af afgørende betydning for den åndelige oprustning, som Danmark står overfor.
***