Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Jeg er vokset op i en familie af læseheste. Min morfar ejede Betty Mogensens Boghandel i Hjørring (nu ejet af min onkel), og jeg elskede at være i butikken, omgivet af alle bøgerne, og han har nok haft en stor indvirkning på min enorme kærlighed til det at læse og det magiske ved sprog generelt. Da jeg i sin tid blev færdig på gymnasiet og skulle vælge min videre vej, måtte jeg konstatere, at det eneste, jeg var rigtigt god til, var engelsk og at læse, så jeg valgte at læse engelsk på Københavns Universitet. Jeg tror aldrig rigtigt, at jeg havde forstået, at man rent faktisk kunne arbejde som oversætter. Først på sidste semester af min bachelor fandt jeg ud af, at man kunne læse til tolk og translatør på CBS, og så tænkte jeg, at det måtte være vejen frem. Jeg elsker virkelig bøger og har altid ønsket at få lov til at arbejde med dem, så måske det i virkeligheden har været drivkraften til at blive oversætter.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Jeg har to noget ældre søskende, som begge har fantastisk sprogøre, og de lærte mig engelsk, da jeg ikke var særligt gammel. Derudover må jeg nok også kreditere Cartoon Network og samtlige amerikanske serier fra 70’erne og frem (Knight Rider, Hart to Hart; Charlie’s Angels, Dynasty); før jeg lærte at læse rigtigt, sad jeg som barn klistret foran tv’et, og der foregik det hele på engelsk. Takket være de serier og underteksterne blev jeg en habil læser og stærk i engelsk i en tidlig alder.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Jeg har arbejdet som både skønlitterær oversætter og fagsproglig oversætter i mere end ti år, og skønt der er gode og dårlige ting ved begge dele, så kan jeg nok bedst lide det skønlitterære, fordi man her kan få lov til at lege med sproget. Da jeg blev færdig på CBS, fik jeg job på et patentbureau, hvor jeg blandt andet endte med at oversætte patenter fra engelsk, tysk og nogle gange fransk til dansk i knap ti år, og det er virkelig noget helt andet end skønlitterær oversættelse. I samme periode oversatte jeg også Harlequin-bøger, og jeg kan huske, hvordan jeg i starten var ved at brække mig over de kvalmende søde historier, men der gik ikke længe, før jeg virkelig lærte at holde af de her fortællinger, hvis forudsigelige opbygning var underligt betryggende. Så romancegenren er jeg nok allermest glad for, selvom jeg ikke har oversat en eneste romance de sidste par år.
Det er sjovt, for jeg føler mig stadig ikke som en ”rigtig” oversætter. Jeg har oversat mere end 4.000 patenter, så det sidder i fingrene, og jeg ved, at jeg er en god patentoversætter. Jeg føler mig dog stadig som den vildeste amatør, når jeg læser andres bogoversættelser – hvilket jeg gør tit, da jeg også arbejder som korrekturlæser. Nogle gange tænker jeg også, at det skyldes den form for bogoversættelser, jeg har lavet. Harlequin-bøgerne fik jeg generelt meget lidt feedback på, det var jo nok ikke rigtig i budgettet, men heller ikke rigtig på mine første sådan rigtige boghandlertitler, så de usikkerheder, jeg sad med undervejs, blev aldrig bearbejdet, og de sidder nok bare stadig i mig.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Det må nok være den bog, jeg netop er blevet færdig med. Det er en fantasyfortælling til tweens af Anna James, og det har været virkelig spændende, men også svært, at skulle ”opfinde” en masse ord og navne, der lyder lige så godt på dansk som på engelsk. Det er derudover kun anden gang, jeg har oversat til børn, men jeg kan virkelig godt lide den genre; jeg bilder mig selv ind, at jeg kan være med til at præge børns ordforråd positivt og vise, hvilke sjove ord og vendinger der findes i det danske sprog. Det her er også en af de første gange, hvor jeg har prøvet at få en reel redaktørgennemgang af min oversættelse og har haft en at sparre med, så jeg føler mig stolt af slutproduktet.
Hvad er den bedste oversættelse, du har læst?
Da jeg var barn slugte jeg samtlige Nancy Drew-bøger, og det er først som voksen, at det er gået op for mig, at de naturligvis var oversættelser. Og i den forbindelse har jeg så netop fundet ud af, at det ikke kun har været én oversætter, men adskillige, da det er udgaver fra henholdsvis 1961 og 1981, jeg har læst (tak, mor, for lige at sende mig billeder af kolofonerne). Jeg må indrømme, at jeg som voksen ikke har læst så mange oversatte bøger; jeg læser generelt på originalsproget, når jeg kan komme til det, men i nyere tid har jeg læst Americanah, som er oversat af Susanne Staun, og den var jeg meget imponeret over.
Hvor oversætter du?
Det meste af tiden i en uden tvivl horribel siddestilling på sofaen. Jeg fik en knæskade for nogle år siden, der gjorde, at jeg var fanget i sofaen i halvandet år, og så er det, som om jeg ikke har kunnet finde mig til rette andre steder siden.
Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det
Jeg lavede en bogoversættelse for noget tid siden, som jeg skammede mig så meget over til sidst, at jeg ikke ville lægge navn til, og det er alligevel aldrig sket før. Jeg forstod simpelthen ikke, hvorfor forlaget ville udgive bogen, jeg syntes, at både sproget og historien var noget juks. I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at de mellem linjerne prøvede at sige, at jeg skulle skrive originalen bedre, men det var jeg simpelthen ikke erfaren nok til at gøre uden at få det at vide direkte. Hele oplevelsen gjorde mig klogere, selvom det samtidig prikker til mit iboende impostersyndrom.
Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Jeg tror, at man skal kunne sætte sig ind i teksten og den følelse, den skal give hos læseren, hvilket er noget, der kræver, at man selv er en ihærdig læser. Derudover tror jeg, at det er vigtigt at kende præmissen for oversættelsen – hvad er formålet med den? Jeg fungerer godt med retningslinjer og at få tingene skåret ud i pap. Med Harlequin-bøgerne skulle vi eksempelvis altid skære omkring 10 % af originalen fra, det gav en vis frihed i forhold til omskrivning og decideret sletning af dårligt formulerede sætninger eller afsnit. Men da jeg første gang skulle oversætte en boghandlertitel, troede jeg, at jeg skulle være langt mere tro mod originalen, hvilket nok i sidste ende ikke skabte lige så godt et resultat, som det kunne have gjort. Her er jeg nogle gange farvet af min erfaring som teknisk oversætter, hvor oversættelsen virkelig skal være tro mod originalen, her skal hverken pyntes, omskrives eller tolkes. Derudover tror jeg også, at erfaring er utrolig vigtigt; jo mere man oversætter, jo bedre bliver man (forhåbentlig) – øvelse gør mester, hvilket kan være en udfordring som skønlitterær oversætter, hvor det for nogle er svært at få opgaver nok til at opbygge erfaringen.