Kirsten A. Nielsen. Foto: Hreinn Gudlaugsson

Den 14. maj modtog oversætter, cand.phil., Kirsten A. Nielsen Dansk Oversætterforbunds Ærespris 2023 ved en festlig og hyggelig reception på Godsbanen i Aarhus. Det var første gang, receptionen for Æresprisen blev afholdt uden for København – men forhåbentlig ikke den sidste.

Forlægger Allan Lillelund Andersen, der har arbejdet sammen med Kirsten i de senere år om flere oversættelsesudgivelser, holdt motivationstalen, som Babelfisken har fået lov at bringe her i en let revideret version.

***

Af Allan Lillelund Andersen

EKSPERIMENT: En verden uden oversættere. Før AI. En verden fuld af skønlitteratur, lyrik og fortælling, der aldrig når ud over landegrænserne. Rejsen og opholdet giver meget, i forhold til at lære om andre kulturer, men det skrevne, det skønlitterære, nuancerer billedet. Her møder vi genkendeligheden sammen med forskellene. Det psykologiske fælles og det kulturel unikke. Vi møder kulturen uden at fylde flyene op med brændstof, og vi sætter den danske litteratur i spil over for den udenlandske, inspirerer hinanden på tværs af kulturer (oversættelse går jo begge veje).

Uden oversættelse, ingen bredde i litteraturen. Uden oversættelse, ingen ærespris til Kirsten.

Kirsten A. Nielsen – oversætter, kulturentusiast/formidler og kulturforbruger, bestemmerske, fotograf, sødt væsen, spanskkyndig, rejsebrevskriver, forfatterinterviewer (for så slet ikke at benævne de mere private kasketter, som jeg ikke kender til).

Bestemmeske er noget, som Søren Barsøe, en af mine medsvorne i denne tale, fortalte mig var Kirstens egen “wending”, eller ordvalg, da hun var med til at starte stambordsoversætterbordet. Jeg har selv været med. Skide hyggeligt, og så nede hos de storbarmede tyske frauer på Bierstube! Herligt uformelt og et godt selskab.

Man behøver kun at gå på hendes hjemmeside for at møde Kirsten som rejsebrevskriver. Det er grundigt, det er indlevende og det er …. KULTURELT! Ikke noget med temperaturen på poolen på hotellet eller en lille bemærkning om roen i spaområdet. Her skal der ses på skulpturer mm.!

Og så bør I gå derind og se, hvordan hendes frieksemplarer ikke asap ender under folks juletræ eller hos en god vens bogreol, men hun udstiller dem og tager et fint billede af dem. Fotografen Kirsten er også grundig og entusiastisk. Og fastholder sine koncepter. Det er vel på den måde, man ikke ender med at rive sit hår af og give op på oversættergerningen? En god del disciplin, engagement og – ja, lyst!

Først og fremmest er Kirsten oversætter og menneske! Eller er det omvendt?

Allan Lillelund Andersen: Foto: Hreinn Gudlaugsson

Personligt lærte jeg Kirsten at kende som kulturforbruger. Til arrangementer og Litteraturcenterets julefrokost. Og jeg håber i øvrigt at blive ved med at se hende til julefrokosten hvert år, så vi kan snakke om bøger og hvad der ellers måtte røre sig. Men det må Jettes indkalderske jo lige sørge for! 😉

Kirsten er kulturbærer af tiden fra Husets Forlag, der absolut er et stort forbillede for mig og mit forlag. Måske er det derfor, vi fandt sammen om et par oversætterprojekter? Det har i hvert fald været en fornøjelse med de to projekter, som vi har arbejdet sammen om. Begge har båret tydeligt præg af hjerteblod. Den ene sværere end den anden. Projekterne blev affødt i samarbejder. Den ene med Litcenter. Den anden med Malene Thorborg. Milagros Socorros og besøgene. Det kollegiale venskab med Malene under arbejdet med Olga Orozco og Også lyset-bogen.

Her et par bevingede ord fra Malene:

Da jeg selv begyndte at oversætte, lærte jeg hende at kende som en kollega, der udover sin store faglige kompetence og alsidighed viste sig utrolig generøs med sin viden og parat til at hjælpe, hvis noget var gået i ‘ordknude’ for én. Og vel at mærke hjælpe på en måde, der var både taktfuld og hensynsfuld. Det er ikke alle, der kan den kunst.

Det generøse har jeg også oplevet. Både i forbindelse med Socorro-projektet, men i særdeleshed ifm. udgivelsen af Orozco-bogen. Det gælder naturligvis også Malene. Skulle jeg gøre ret meget? Nej, jeg fik vist for første gang i mine snart 10 år som forlægger min første titel: Knaptrykker. Jeg skulle jo nærmest kun trykke på knappen. Og Kirsten har spurgt til at hjælpe på forlaget, og hjælpe må man da sige, hun har gjort, men selvom jeg da gerne vil have flere samarbejder med Kirsten, eller bruge hende som fotograf af mine titler, eller rejseskribent, når jeg skal afsted til Spanien for at finde nyt litteratur, er der noget i mig, der bare har lyst til at “give” Kirsten sit Otium. Det har du altså fortjent. Og jeg ved jo godt, det ikke er økonomien, der har drevet værket for dig, men skulle de her midler gøre, at du kan tage flere billeder af skulpturer og oversætte mindre, så har du fortjent det.

Slutter med et par bevingede ord fra andre kolleger, der har hjulpet med i al ydmyghed at indkapsle Kirstens virke:

Hun er formidler, ikke bare som oversætter, men som kulturkender. Og en stor begivenhed for hende var den cubanske forfatter Leonardo Padura var inviteret til Louisiana Literature, hvor  hun præsenterede ham. Hun var absolut i front da vi skulle lave udstillingen : Husets forlag, meget aktiv, energisk og fuld af gode forslag.

Helle Dalgaard

…såre insisterende på sine egne oversættelser og meget åbent spørgende, når hun kan bruge et indspark til ‘a good wending, som vi can use i another episode’, som Günter sagde i The Julekalender.

Søren K. Barsøe

Lad os slutte her. Med the Julekalender og deres dinglish, der i hvert fald ikke er oversætterfælder, jeg har oplevet hos Kirsten.

 

Receptionsgæster i Godsbanens Vogn 1. Foto: Hreinn Gudlaugsson


 

Babelfisken ønsker modtageren stort og varmt tillykke med prisen, pengene – som Statens Kunstfond sponsorerer – og ikke mindst æren.

 

Få besked ved nye indlæg!
Dette felt er krævet

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.