Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Jeg ved ikke om jeg endnu helt kvalificerer mig til titlen oversætter. Min gendigtning af Edith Södergrans digte er jo min hidtil eneste større opgave udi oversætterkunsten. Jeg blev spurgt af forlaget Turbine om jeg ville oversætte Södergrans digte til deres klassikerserie, og det kunne jeg simpelthen ikke sige nej til. Siden jeg læste hende for første gang (alt for sent!) i 2012-13 stykker, har hun ”gået i mine årer” – for nu at citere hende selv.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Jeg har ikke nogen formelle, uddannelsesmæssige oversætterkompetencer. Jeg blev bedt om at gendigte Södergran på dansk, fordi jeg er digter – på dansk. Så jeg forestiller mig at det er min sans for rytme, klang og linjeføring (stemmeføring) på dansk, og min sans for store kompositoriske helheder – herunder at skabe en gendigtning af Södergran på dansk båret af én stemme – som har kvalificeret mig i forlagets øjne/ører.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Jeg ved ikke om jeg kommer til at oversætte mere lige med det første. Men hvis jeg gør, så vil det være tekster som jeg har et intenst digterisk mellemværende med på den ene eller den anden måde – ligesom jeg har med Edith Södergrans poesi.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Min Södergran-oversættelse er som sagt min hidtil eneste – men den var jeg til gengæld lykkelig for at arbejde med; helt blæst bagover, faktisk. Det var som at have en kæmpe energiflod strømmende igennem mig. At blive skyllet igennem indvendigt at Ediths store stemme.
Hvad er den bedste oversættelse, du har læst?
Hold da op, det var et svært spørgsmål! Lige på stående fod kommer jeg til at tænke på Maja Lee Langvads fantastiske oversættelse/gendigtning af Kim Hyesoons Dødens Selvbiografi. Det er en helt fantastisk bog – også på dansk! Jeg er meget taknemmelig for at Lee Langvad har gjort det store arbejde sammen med Jeuno JE Kim og Karin Jakobsen. De har udvidet dansk litteratur med deres arbejde.
Hvor oversætter du?
Jeg arbejder hjemme. Det gjorde jeg også med gendigtningen af Södergrans digte.
Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det?
Åh, der er jo altid et hav af problemer. En ting jeg talte meget med Johanne Lykke Nadarehvandi (som var min sprogkonsulent og redaktør) om undervejs, var forskellen på de enkelte ords vægt på dansk og svensk. Ord, selv små ord, har simpelthen er større vægt på svensk, og det betyder at det kan være nødvendigt at tage sig nogle friheder i oversættelsesarbejdet. F.eks. navneordet ”under” på svensk, som jo også findes på dansk, men som nærmest drukner eller bliver kvalt i munden/halsen på den talende inden det kommer ud, når man siger det på dansk. Det var jeg så meget i vildrede over! Og jeg endte med at vælge ordet ”mirakel” i stedet, helt enkelt fordi det ikke forsvinder i halsen på en, når man siger det, men derimod stråler ud af munden pga. a’et i midten af ordet. Det gjorde jeg selv om ordet ”under” findes på dansk og godt kunne have været brugt.
Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Jeg tror det afhænger helt af den tekst der skal oversættes. Tekster opererer på så mange forskellige planer, og med så mange forskellige parametre, at der ikke kan være en enhedstilgang til oversætterarbejdet. I tilfældet Södergran stod det ret hurtigt klart for mig at det afgørende i hendes digtning – som jeg oplever det – er hendes lynsikre sans for prosodien, talesprogets rytme. Den, talesprogets rytme, har en helt umiddelbar forbindelse til kroppen, kroppens rytme og begærets energi – og det var den energi som jeg først og fremmest ønskede at genskabe på dansk. For en anden tekst, ville der gælde helt andre regler. F.eks. hvis der er tale om en tekst med et gennemført begrebsligt arbejde, så er det at få fastlagt et begrebsapparat det første og mest grundlæggende arbejde. Hvis det er en tekst med versefødder og rim, så er det arbejdet med den type formelle rammer som vil være det afgørende.
Foto: Eget foto