Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Jeg blev oversætter ved et tilfælde, tror jeg, man må sige. Jeg arbejdede som tekstforfatter og projektleder, men kendte flere oversættere, og jeg havde da også sendt et par prøveoversættelser til flere forlag, men der skete først noget, da en ven på grund af stress måtte slippe et manuskript midt i en sætning.

 

Der var tre uger til deadline, og alle forlagets foretrukne, erfarne oversættere havde selvfølgelig travlt med andre opgaver. Det var en meget stor hjælp og inspiration at arbejde videre i en tone og nogle valg, der allerede var truffet af en eminent sprogbruger. Det tog desuden toppen af præstationsangsten, at forlaget var helt klar over, at jeg ikke havde prøvet det før, og jo også vidste, hvor kort tid jeg havde til rådighed. Jeg tror nok, at det var noget af en redigeringsopgave for forlaget, men den var ikke større, end at jeg blev tilbudt den næste bog i serien. Efterfølgende sagde jeg ja, når jeg ind imellem blev tilbudt en oversættelse og passede det ind med mine andre freelanceopgaver. På et tidspunkt var jeg på vej ind i fast job og havde også indstillet mig på det, men det blev ikke til noget alligevel. Til gengæld begyndte oversættelsesopgaverne på samme tid at tilflyde mig i en grad, så jeg stort set ikke har lavet andet siden, og det har jeg været megaglad for.

Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?

Jeg er cand.mag. i retorik og litteraturvidenskab, så min vigtigste sprogkompetence er dansk. Jeg oversætter fra engelsk og svensk – to sprog, jeg kan både læse og forstå. Norsk drømmer jeg stadig om at få lov til at prøve kræfter med – fordi der er så mange gode bøger skrevet på det sprog.

Hvad foretrækker du at oversætte?

Jeg elsker især at arbejde med bøger skrevet af forfattere, der kan noget særligt med karakterarbejdet (eller bør jeg kalde det ’personskildringer’, hvis jeg ikke vil beskyldes for anglicisme?) Jeg har sideløbende med oversættelserne i nogle år arbejdet med mit eget romanprojekt, så det har også i det lys været en kæmpegave og inspiration at få lov til at gennemskrive andres bøger, som det at oversætte jo også er – og der har jeg suget til mig af alle genrer.

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Det bliver umuligt at pege på én, men jeg har blandt andet været meget glad for at arbejde med Celeste Ng’s forfatterskab og med Lisa Jewells thrillere. Deres karakterarbejde/personskildringer er en stor inspiration.

Hvad er den bedste oversættelse, du har læst?

Jeg har flere gange oversat sammen med kolleger, og i de situationer værdsætter jeg i særlig grad gode oversættelser, fordi man der kommer helt tæt på de valg, der træffes. Jeg husker fx stadig fryden, da jeg læste, at hovedpersonen havde taget ’basser’ med på kontoret. Basser var ikke en del af mit aktive ordforråd, men tilførte teksten ekstra saft og kraft. Af værker stråler Sara Kochs Knausgård-maraton som noget særligt og forbilledligt. 

Hvor oversætter du?

Ved mit skrivebord derhjemme eller i kontorfællesskab. Det kræver temmelig meget disciplin at oversætte dagens kvote, så jeg har det godt med også at rykke ud af huset, og nogle gange kan jeg lokke mig selv til at koncentrere mig i længere tid ved at flytte mellem to steder.

Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det?

Etnicitet er ofte en udfordring; hvad er det rigtige at sige på dansk, så man både er tro over for teksten, men også oversætter bevidst og med respekt. Det samme gælder med hensyn til køn. Jeg har lige haft ’a whiny little boy’ i en meget nutidig tekst, hvor ’tøsedreng’ nok var faldet (mig) lige for, men hvor jeg landede på ’tudeprins’, selvom det måske er en smule bedaget, men ikke reproducerer en ’stereotyp kønsopfattelse’ – som retskrivningsordbogen nu også angiver som problematisk.

Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

At læse meget. Litteratur, selvfølgelig, og aviser, netmedier, facebook-opdateringer, reklamer, regninger, breve fra skattevæsenet, vejskilte, alt. At lytte meget. Til faste vendinger, talemåder og hvad folk egentlig går og siger. Som oversætter har jeg også oplevet, at det en kæmpefordel at have været i berøring med mange forskellige miljøer, fx gennem tidligere jobs. På et tidspunkt viser det sig virkelig praktisk at vide noget om landbrug i 70’erne, gastronomi, ingeniørkunst eller kundeservice.

Foto: privatfoto

Få besked ved nye indlæg!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.