For halvandet år siden besluttede Bogpanelet under Kulturministeriet at udarbejde en specialrapport om vilkårene for den oversatte litteratur i Danmark. Nu er rapporten kommet.
Bogpanelet har fra siden 2014 (hvor det hed Bog- og litteraturpanelet) udgivet en årlig rapport, der kortlægger de aktuelle vilkår og forhold på bogmarkedet i Danmark. Bogpanelets opgave er via denne årsrapport og forskellige specialrapporter (bl.a. om faglitteraturens vilkår og danskernes læsevaner) “at skabe viden og debat om litteraturens betydning for borgerne og ved at følge litteraturens udvikling i en tid præget af digitalisering”.
For nylig udkom så den færdige rapport, udarbejdet af ph.d. Johanne Gormsen Schmidt, og den giver et overskueligt, læsevenligt overblik over den nuværende situation for den oversatte litteratur – dvs. specifikt den litteratur, der oversættes TIL dansk og udgives i Danmark.
Rapporten benytter sig af statistiske oplysninger vekslende med interviews med en mængde forskellige af bogbranchens interessenter: forlæggere, redaktører, boghandlere, kulturjournalister, litterære agenter og repræsentanter for Statens Kunstfond og Dansk Oversætterforbund. Og selvfølgelig ikke mindst litterære oversættere.
Rapporten er overskueligt stillet op med et resumé forrest og seks underafsnit, hvor hovedpointerne uddybes og kvalificeres. Man kan således læse om “Udgivelserne”, “Forlagene”, “Fondene”, “Oversætterne”, “Modtagelsen” og “Udviklingsperspektiver”, og i begyndelsen af hvert kapitel bliver hovedpointerne opsummeret.
De store over for de små?
Under “Udgivelserne” kan man bl.a. læse, at antallet af oversættelser fra engelsk er stagneret, mens de nordiske sprog er i vækst, og at ”øvrige sprog” oplever en svag stigning. Man kan også læse, at det især er de mindre forlag, der løfter opgaven med at oversætte litteratur fra disse ”øvrige sprog”, og at mere og mere oversættes direkte til lydbøger. Derudover viser det sig, at der sammenlignet med for ti år siden udgives mere dansk skrevet skønlitteratur end oversat litteratur, men at det samlede antal oversatte titler er steget over de seneste 13 år.
Sidstnævnte udvikling har flere medier (se fx Informations leder fra d. 6. februar i år) grebet fat i som bemærkelsesværdigt, og det er da også en tydelig tendens. Men måske afspejler udviklingen, at det i de seneste år er blevet væsentligt nemmere for danske forfattere at få deres egne bøger udgivet enten gennem selvudgivelse eller selvfinansieret udgivelse, og at antallet af mikro- og enkelt-udgivelsesforlag er steget voldsomt, snarere end at der bliver udgivet mindre oversat litteratur end tidligere. Faktisk er det modsatte jo tilfældet.
Oversættelsesstøtte virker
Rapporten viser også tydeligt, at en fokuseret indsats med støtte til udbredelse af nationale og regionale litteraturer faktisk virker: Således har antallet af norske og franske titler været stigende i Danmark, bl.a. fordi man som forlægger kan få støtte til udgivelserne gennem hhv. NORLA og Institut Français. Det samme har været tilfældet for finsk litteratur, der har gunstige støtteordninger i FILI. Til sammenligning bliver der ikke procentvis oversat nær så meget fra spansk eller svensk og tysk, selvom det er vores nabosprog og jo absolut repræsenterer en lige så rig og tilgængelig litteratur.
I rapporten tegner der sig et billede af, at det er de små forlag, der tager flest chancer og er mest opsøgende, når det gælder oversættelse af det, der kaldes “anmelderbåret litteratur” fra mindre udbredte sprog og af værker, der ikke er forudsigelige bestsellere (for så vidt den slags findes). Det er der nok en vis sandhed i, men de større forlag løfter stadigvæk en stor opgave for den oversatte litteratur og ikke mindst for muligheden for, at man løbende kan udvikle sig og leve af sit fag som litterær oversætter. Der er dog ingen tvivl om, at det er blevet sværere, både at leve af at oversætte og at få fodfæste inden for faget, bl.a. fordi tidspresset for udgivelserne er blevet større end for bare få år siden. Således kan man se i rapporten, at udgivelsen af engelsksprogede titler oversat til dansk er stagneret, og det skyldes især, at læserne i højere og højere grad køber bøgerne på engelsk – til priser, som de danske forlag har svært ved at konkurrere med.
Behovet for fondsstøtte til forlagenes udgivelser af især litteratur fra mindre sprog og arbejdslegater direkte til oversættere bliver også understreget på europæisk plan, bl.a. i EU-kommissionens rapport Translators on the Cover, der kom for et års tid siden.
Mangel på oversættere fra “mindre” sprog
En trist tendens, som rapporten peger på, er desuden, at der oversættes færre titler fra “mindre” sprogområder, og at det bl.a. skyldes manglende kvalificerede oversættere fra fx tyrkisk, koreansk, kinesisk og polsk, for blot at nævne nogle stykker. Den tendens fortsætter uden tvivl med de mange lukninger af universiteternes sprogfag, og det vil tage lang tid at opbygge kapaciteten igen, hvis den først forsvinder helt. Disse “niche”-sprog kræver, at man som oversætter kan flere end det ene sprog, eller kan finde anden beskæftigelse inden for sit sprogområde, som holder ens faglighed ved lige.
Helt generelt er det afgørende for den fortsatte udgivelse af godt oversat litteratur fra mange steder og genrer, at markedet som helhed er bæredygtigt. Eller, sagt mere firkantet, at man kan leve af sit fag, også på længere sigt, og at oversættere bliver behandlet som ligeværdige samarbejdspartnere på bogmarkedet. Uden udsigt til at kunne få det til at hænge sammen økonomisk og uden en overordnet respekt for den faglighed og erfaring, der ligger bag enhver god oversættelse, er det svært at tiltrække nye oversættere, som bliver hængende i mere end nogle år.
Rapporten om den oversatte litteratur er et velkomment redskab til at kvalificere debatten og forhandlingerne om de vilkår, oversætterne bliver tilbudt, og om konsekvenserne ved at lade udviklingen fortsætte, som den har gjort de sidste 10-15 år.
Find link til hele rapporten her.
På listen over oversætterforeninger mangler Translatørforeningen, hvis medlemmer arbejder med fagsprogsoversættelse.
Kære Hanne Sterndorf –
Listen (som i øvrigt langt fra er udtømmende) indeholder kun foreninger, der organiserer det, man kunne kalde bogoversættere eller litterære oversættere, idet det også er det emnefelt, Babelfiskens artikler primært orienterer sig imod (med enkelte afstikkere til netop translatørernes, tolkenes og teksternes område). Det er derfor, Translatørforeningen ikke er med, og derfor lignende foreninger i resten af verden heller ikke er med. Men det glæder os meget, hvis Translatørforeningens medlemmer vil læse med.
Med venlig hilsen
Babelfiskens redaktion