Aarhus Litteraturcenter og Aarhus Bibliotekerne afholdt fra 9.-19. juni Aarhus’ internationale litteraturfestival LiteratureXchange, som i år havde FN’s tredje verdensmål – sundhed og trivsel – som omdrejningspunkt.
I løbet af 11 dage blev der afholdt mere end 150 arrangementer i Aarhus, hvoraf mange helt eller delvist handlede om oversættelse i teori og praksis.
Skriften gør dig fri
Mette Holm – som oversætter fra Japansk og Sidse Laugesen – der oversætter fra kinesisk – havde en ‘Translators’ talk’ i starten af festivalen, hvor de diskuterede, hvordan det er at oversætte fra et (eller flere) sprog, der bruger skrifttegn i stedet for bogstaver.
LiteratureXchange-programmet indeholdt desuden en del byvandringer, hvor Laugesen var turguide på vandringen ’Aarhus rundt i Kinasko’. Med nogle oplæsninger undervejs sluttede vandringen på den kinesiske restaurant Yi East, hvor gruppen fik en flot frokost bestående af traditionelle kinesiske retter.
Mette Holm ledte en lignende vandring, hvor fik hun følgeskab af den japanske forfatter Sayaka Murata, der også blev interviewet af Anemone Platz til arrangementet ’Skæve eksistenser’, og af Rikke Viemose til ’Selvstændige kvinder’.
Her fortalte Murata, at hun allerede begyndte at skrive små bøger som barn, men at hun var bange for at blive udstødt fra samfundet. Derfor opgav hun at skrive. Senere begyndte hun dog igen, da hun ”ikke længere ville være et spøgelse.” Hun begyndte at skrive for ’romanlitteraturens guder’ – og så følte hun sig fri.
Sayaka Murata. Foto: Anton Jackson.
Litteratur fra periferien
Til ’Fransksproget litteratur i oversættelse’-arrangementet om fredagen kom oversætteren Simon Hartling med en passende beskrivelse af den oversættendes frihed og begrænsninger: ”Det er altid noget med at hugge en hæl og klippe en tå, når man oversætter,” sagde han om sine egne erfaringer med at oversætte fransksprogede forfattere for bl.a. Forlaget Arvids.
Fremmede kulturer bliver også gjort virkelige og tilgængelige, når de bliver oversat. Det har en indirekte betydning for kulturlivet: Det, at der nu findes marokkansk litteratur på dansk, har åbnet for nye muligheder for kulturudveksling, så marokkanske forfattere nu bliver inviteret til arrangementer på for eksempel Forfatterskolen og Louisiana Literature.
Japansk vandring med Mette Holm og Sayaka Murata. Foto: Anthon Jackson.
På besøg i Det Grønlandske Hus
Niviaq Korneliussen, som vandt Nordisk Råds Litteraturpris sidste år, har også i de seneste år været med til at skabe en øget opmærksomhed omkring litteratur fra Grønland i den danske litteratursamtale.
På den sidste officielle dag i LiteratureXchange-regi blev der afholdt flere arrangementer i Det Grønlandske Hus på Dalgas Avenue. De drejede sig om Hans Egedes reviderede dagbog, der kom ud på Forlaget Atlanten i 2021, og om Niviaq Korneliussens anden roman Blomsterdalen (2020), der blev diskuteret af først Korneliussens redaktør og dernæst et panel af grønlandske studerende.
Redaktøren Janne Breinholt Bak lagde ud med at etablere det sted, hun talte fra, da Korneliussen ikke selv var til stede: ”Når jeg siger, at Niviaq har sagt noget, er det på baggrund af nogle noter og en interviewproces,” startede hun med at fastslå.
På baggrund af samtaler med Korneliussen kunne Bak fortælle, at forfatteren i løbet af oversættelsesprocessen havde erfaret, at hun grundlæggende forholdt sig forskelligt til det danske og det grønlandske sprog.
Hun brugte det grønlandske sprog til at beskrive kropslige erfaringer og følelser: Det faldt hende lettere at beskrive følelser på grønlandsk – og så at oversætte dem til dansk efterfølgende.
I forhold til Blomsterdalen kom det konkret til at betyde, at følelsesdelen af kapitlerne er skrevet på grønlandsk først og senere oversat til dansk. Det er interessant at bemærke, at bogen – ifølge Bak – er en smule mere følelsesladet på dansk, end den er på grønlandsk.
Her er Korneliussens tosprogethed en styrke, der giver mulighed for at lege med det litterære udtryk i oversættelsesprocessen mellem grønlandsk og dansk, og det beriger teksten: ”Det er værdifuldt at have en forfatter, der har to modersmål,” sagde Bak blandt andet.
Logo for mikroforlagsmessen BogGods.
En mangfoldighed af oplevelser
Således kunne man til dette års LiteratureXchange opleve samtaler om skrifttegnssystemer, alfabeter, oversættelsesprocesser mellem agglutinerende (grønlandsk) og flekterende sprog (dansk) og tilgængeliggørelsen af fransksproget litteratur, der ikke kommer fra Frankrig.
Man kunne derudover også følge oversætter-bogbloggeren Ditte Engels Hermansens program, tage til mikroforlagsmessen BogGods og lave sit eget haiku-digt baseret på Nazila Kivis oversættelse af Shahrnush Parsipurs roman Kvinder uden mænd (2019) på DOKK1. Mit eget digt hænger nu på min opslagstavle.
Boggods blev støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Aarhus Litteraturcenter og Statens Kunstfond.
LiteratureXchange blev afholdt i samarbejde med Aarhus Litteraturcenter og AarhusBibliotekerne.