Marcel Lysgaard Lech. Foto: Morten Holtum

Den 27. januar modtog oversætter og lektor i lektor i klassisk græsk og oldtidskundskab Marcel Lysgaard Lech Søren Gyldendal Uddannelsespris ved en reception på forlaget Gyldendal. Prisen gives for “et særligt bidrag inden for dansk litteratur”, og som begrundelse skriver priskomiteen:

”Marcel Lysgaard Lech har siden 2016 grundigt og flittigt oversat en række klassiske græske tragedier særligt af Sofokles, Euripides og [komedier af] Aristofanes på Hans Reitzels Forlag. Gennem Marcel Lysgaard Lechs særlige sans for oversættelse har udgivelserne været med til at revitalisere vores generelle viden om antikken. Årets prismodtager er således en vigtig formidler af tekster fra en tid og kultur, som både er fjern og genkendelig for os”.

Ud over uddannelsesprisen uddeltes Søren Gyldendal-priser inden for skønlitteratur, nonfiktion og børnelitteratur, som gik til hhv. forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen, professor og forfatter Bente Klarlund, og illustrator og forfatter Adam O. Prisen bliver uddelt af Søren Gyldendal-fonden, der er fond, der blev stiftet i 1958 af Gyldendal til minde om forlagets grundlægger, Søren Gyldendal, og med prisen følger 125.000 kr. til hver af modtagerne.

Sidste år modtog Marcel Lysgaard Lech Dansk Oversætterforbunds Kjeld Elfelt-legat for yngre oversættere, og Lech har tidligere modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Babelfisken ønsker stort tillykke med prisen og med den fortsatte formidling af klassisk oldgræsk litteratur – næste udgivelse skulle efter sigende være en nyoversættelse af Artistoteles‘ Poetikken.

Kilde: BogMarkedet

 

Få besked ved nye indlæg!
Dette felt er krævet

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.