Den tyske oversætterfond lancerer den nye onlineplatform Babelwerk for litterære oversættere den 14. januar 2022 kl. 19.30 på Literarisches Colloquium Berlin.

Babelwerks forside

I løbet af 2021 har Deutsche Übersetzerfonds i al stilfærdighed arbejdet på en ny digital platform for litterær oversættelse. Hvad går det ud på? At skabe et samlingspunkt for den ellers meget spredte oversætterstand og samle de aktuelle debatter om oversættelsens poetik. Det har resulteret i Babelwerk – en digital tænketank og samlingspunkt for de mangfoldige stemmer fra oversætterverdenen i ind- og udland.

Babelwerk kan findes på adressen www.babelwerk.de og består af tre moduler: I magasinet Konterbande kan man finde essays om såvel poetologiske som samfundspolitiske emner i tilknytning til litterær oversættelse. Under overskriften RundUmschau giver et hold af korrespondenter indblik i aktuelle internationale oversætterdebatter. Konterbande rummer også en ABC des Übersetzens, hvor oversættere offentliggør poetologiske eller essayistiske bidrag om relevante temaer.

I modulet Handwerk kan man få indblik i det det litterære oversætterunivers på nettet. Her vil man kunne finde en løbende kurateret samling af nyttige links om og for oversættelse.

Den tekniske kerne i Babelwerk er modulet Babelkat, som er en bibliografi over viden om oversættelse. De meget spredte vidensressourcer om vores fag, alt fra antologier til værkstedssamtaler, fra forord og efterskrifter til podcasts, samles her under medvirken af brugerne selv. Samarbejdspartnere som Zeitschrift Übersetzen, Counterpoint, Tralalit og TOLEDO gør her deres samlede arkiver bibliografisk tilgængelige. Derudover giver Sabelkat mulighed for oprette personlige, kommenterede forskningsbiblioteker og temasamlinger.

Vidensplatformen er skabt efter ide af Marie Luise Knotts. Som projektleder har Johanna Steiner været penneførende på hjemmesidekonceptet, og Gesine Schröder har været ansvarlig for planlægningen og realiseringen af Babelkat. Uljana Wolf, Miriam Mandelkow, Douglas Pompeu og Aurelie Maurin har været konsulenter på projektet. Den tekniske realisering er blevet varetaget af Studio Panorama og AmApparat i Stuttgart.

Lanceringen fejres af Deutsche Übersetzerfonds den 14. januar kl. 19.30 på Literarischen Colloquium Berlin. Arrangementet rummer kreative bidrag fra og samtaler mellem Milena Adam, Mirko Bonne, Norbert Lange, Patricia Klobusiczky, Olga Radetzkaja, Bernhard Robben, Ulf Stolterfoht og Timea Tanko. Afslutningsvist fyrer DJ Bad Puppy den af med et originalt “Translation Set”, som danner overgang til aftenens mere festlige og sociale elementer.

Der er gratis adgang til laceringsfesten, som kan følges online. Billetter kan bestilles her.


 

Fra Babelwerks pressemeddelelse, oversat fra tysk af Morten Visby

Få besked ved nye indlæg!
Dette felt er krævet

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.