Coronaen har sat alting på den anden ende dette forår, også prisuddelinger. Men nu kan vi endelig fortælle, at Dansk Oversætterforbunds Ærespris i år går til Helle Dalgaard. Babelfiskens redaktion ønsker stort tillykke!
Vi kan ikke sige det bedre end Kunstfondens priskomité:
”Ildsjælen Helle Dalgaard tildeles æresprisen for sit store arbejde med at gøre bulgarsk og russisk samtidslitteratur tilgængelig på dansk. Hun har på fremragende vis oversat Georgi Gospodinovs Blinde Vajsja til dansk, og også oversættelsen af Sergei Zjadans Mesopotamien var i særklasse. Helle Dalgaard har en stor lydhørhed for værkernes underliggende humor, og derudover har hun en fantastisk evne til at gengive højest forskelligartede stilarter på dansk.”
På grund af COVID 19-situationen er der dog ikke fastsat endelig dato for prisoverrækkelsen og fejringen – den må vi have til gode lidt endnu.
Æresprisen er på 75.000 kr. og uddeles hvert år af Statens Kunstfond til ”en oversætter, som ved fremragende gengivelse af et eller flere betydende, udenlandske værker har beriget dansk litteratur.”
Læs Helle Dalgaards tak for prisen her.
Trackbacks/Pingbacks