Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Det er oversætteren Jan Hansens skyld. Jan Hansen, som oversætter fra bl.a. russisk, underviste engang i 90’erne min årgang på universitetet i noget Gogol, og da han senere trængte til luft fra et forfatterskab, som han oversatte for Gyldendal, foreslog han, at de kunne spørge mig, om jeg ville prøve kræfter med at oversætte. Jeg elskede det, ligesom jeg også altid elskede timerne i oversættelse fra russisk til dansk på studiet. Men fordi jeg troede, at jeg skulle ud og have andre og ”rigtige” job (tolke, forske, undervise, lønmodtagerjob, den slags), var der en lang periode, hvor jeg kun oversatte på weekend- og feriebasis. For nogle år siden gik det op for mig, at det jo var det at oversætte, der var ”det rigtige” job. Nu forsøger jeg at blive oversætter på fuld tid.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Jeg er cand.phil. i russisk filologi fra Københavns Universitet. Jeg var dejlig lang tid om at færdiggøre studiet, fordi jeg var på studieophold et år i Moskva i 1989-90, dengang muren faldt, og arbejdede et halvt år som oversætter på Radio Moskvas danske redaktion (for sådan en havde de nemlig, foruden de halvtreds andre sprog, de sendte på) i 1993. Hjemme i København åbnede jeg mit eget tolkefirma, som jeg levede af i 90’erne, mens jeg var gift med mine børns russiske far og havde en stor omgangskreds i den russiske diaspora i København. Meget af dette var helt sikkert studieforlængende aktiviteter, men alt sammen noget, som har gjort, at jeg er god til russisk, til nuancerne, intonationerne, det underforståede og de kulturelle referencer. Selvom man jo altid kan blive bedre.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Gode bøger. Det er lige meget, om det er klassisk eller samtidslitteratur, bare de er gode. Jeg har sagt nej tak til at oversætte bøger, som jeg ikke brød mig om. Jeg ville også gerne oversætte faglitteratur, men det er begrænset, hvad der oversættes af den slags fra russisk. Jeg arbejder med et sprogområde, som kun få forlag har fokus på, så derfor bruger jeg meget tid på at forsøge at ”sælge” bøger af russiske forfattere til danske forlag. Nogle gange lykkes det, fx med den seneste roman, jeg har oversat, en ungdomsroman, som udkommer på Jensen & Dalgaard til foråret. På den måde har jeg ret stor indflydelse på, hvad jeg arbejder med.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Jeg har været glad for alle mine oversættelser, men Ljudmila Petrusjevskaja, russisk samtidslitteraturs grand old lady, som jeg har oversat to novellesamlinger af, føler jeg mig nok mest forbundet med. Hun har en vild, stakåndet energi og skriver i lange sætninger, der nærmest falder over hinanden og afbryder sig selv for at komme til: grumt, hektisk og rablende. Og samtidig er der en sort humor, som aldrig er udleverende, fordi der samtidig er et humanistisk blik og en sårbarhed, som ligger lige under det grumme.
Bedste oversættelse du har læst?
Det er svært at sige, for hvor tit sidder man lige med et øje i henholdsvis oversættelse og oprindelig tekst, når man læser skønlitteratur? Men måske min tidligere underviser i oversættelse, salig Jørgen Harrits oversættelse af Mikhail Bulgakovs Mesteren og Margarita, som er skrevet i 30’ernes Sovjetunionen. Harrit, som var lingvist og ordbogsforfatter, oversatte ikke så meget skønlitteratur, hvilket er en skam. Han gengav Bulgakovs satire og komik uden at forklare indholdet eller fordanske syntaksen for meget for den danske læser. Tag bare en lilllebitte detalje som sætningen: ”Denne samtale drejede sig, som det senere blev klarlagt, om Jesus Kristus.” (Речь эта, как впоследствии узнали, шла об Иисусе Христе). Det kunne måske være fristende for en oversætter at flytte indskuddet ”som det senere blev klarlagt” til begyndelsen eller slutningen af sætningen for at få sproget til at ”flyde” (hvilket tit opfattes som noget indiskutabelt godt for en oversættelse), som fx: ”Som det senere blev klarlagt, drejede denne samtale sig om Jesus Kristus.” Men havde oversætteren gjort det, havde sætningen mistet den lette komik, der opstår, ved at man nævner selveste Jesus Kristus efter indskuddets naturlige pause, ovenikøbet med ”efternavn” som en anden Ivan Ivanov: Jesus Kristus. Jørgen Harrit havde et meget finindstillet sprogøre.
Hvor oversætter du?
Jeg kan arbejde alle steder, også i toget. Men som regel i mit arbejdsværelse i min lejlighed i Rønde på Djursland sammen med mine to hunde, der forstyrrer mere, end de hjælper. På den anden side er det meget godt, at de er irriterende og gør ad de hadehunde, der passerer forbi neden for stuevinduet en gang imellem, så jeg er nødt til at rejse mig fra stolen for at irettesætte dem. Man skal jo helst huske at skifte arbejdsstilling, ikke? Hundene får mig også ud og gå hver dag i al slags vejr i den smukke natur ved Rønde, så nu jeg tænker efter, hjælper de nok i virkeligheden mere, end de forstyrrer.
Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?
Da jeg oversatte Tolstojs Khadzji-Murat, løb jeg ind i nogle problemer med beskrivelser af gamle landbrugs- og håndarbejdsmetoder, fx hvordan man kunne være fire mennesker til at tærske med plejl, og hvordan kvinderne holdt en særlig type (mobil) spinderok fast med den ene arm, mens de spandt. Jeg fik hjælp af en ansat på Dansk Landbrugsmuseum, som kunne sende mig nogle billeder, så tingene faldt på plads. Generelt synes jeg, at folk med specialviden er utrolig hjælpsomme, er glade for at blive spurgt og gerne deler ud af deres viden. Det er ikke kun folks uddannelser, man kan have gavn af som oversætter: Alle kan blive konsulenter inden for særlige områder, fx hjalp mine to døtre (på dengang 22 og 18) mig med at forynge nogle personer sprogligt i et skuespil, jeg oversatte for Det Kongelige Teater. For første gang skrev jeg “for fuck” og “hva’ fuck” i en oversættelse, og der skulle helt klart nogle yngre, sprogbevidste mennesker til at forklare mig, at det var en syntaktisk mulighed på moderne dansk.
Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
For at der kan udklækkes egnede oversætteremner med jævne mellemrum, er gode fremmedsprogsuddannelser i folkeskolen, på gymnasier og universiteter i hele landet en indlysende forudsætning, som er blevet forringet de senere år, hvor mange små sprogfag er blevet lukket, og de resterende er presset. Oversætteren selv skal selvfølgelig beherske både kildesprog og målsprog på et højt niveau og altid være kritisk over for sine egne evner og evt. blinde vinkler, og her hjælper det at have en solid sproguddannelse, hvor man bl.a. er blevet undervist i oversættelse. Det er også en stor hjælp at have dygtige redaktører og korrekturlæsere. Efteruddannelse og kvalitetsudvikling er jo ens eget ansvar som oversætter, og derfor er det godt, at Dansk Oversætterforbund holder nogle gode, gratis kurser for oversættere.