Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Det var lidt af en tilfældighed. Da jeg efter afslutningen af hovedfag i spansk havde været i pædagogikum og var i gang med at finde arbejde, gav jeg mig til at oversætte nogle noveller af den mexicanske forfatterinde Rosario Castellanos, som jeg havde brugt i mit speciale. Jeg sendte dem ind til flere forlag, og alle sagde nej til at udgive dem. Novellerne ligger stadig i min skuffe, men det havde været både sjovt og spændende at oversætte dem. Så da det nystartede Aarhus-forlag Klim et års tid senere søgte en oversætter til en spansk roman, sagde jeg ja tak til at oversætte den. Det var den i dag kendte forfatterinde Rosa Monteros tredje roman Te trataré como a una reina eller Bolero, som den kom til at hedde på dansk. Selv om jeg husker det som en stor og vanskelig opgave, blev jeg endnu mere begejstret for at oversætte. Det blev begyndelsen til et langt samarbejde med forlaget Klim, omkring tredive oversættelser har jeg lavet for dem. I begyndelsen var det kun spanske romaner, men efter nogle år fik jeg tilbud om at oversætte engelsksprogede romaner for dem. Siden har jeg oversat omkring 140 bøger, næsten alle sammen skønlitteratur for forskellige forlag, samtidig med at jeg har haft forskelligt andet arbejde, men de sidste omkring femten år har jeg levet af udelukkende at oversætte.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Jeg har altid været glad for sprog – lige siden jeg i sjette og syvende klasse begyndte at lære engelsk og tysk af fru Bjeldbak, der i sine knirkende sko gik ned gennem klassen og hørte os i tyske remser. Så jeg valgte selvfølgelig den sproglige linje i gymnasiet (der var kun mulighed for at vælge sproglig eller matematisk), og efter studentereksamen søgte jeg ind på Handelshøjskolen, hvor jeg tog en tresproglig korrespondenteksamen med engelsk, tysk og spansk. Det var ”almindeligt sprog” (skønlitteratur m.m.) og ikke ”fagligt sprog” (forretningsbreve m.m.), der interesserede mig, så jeg begyndte straks derefter at læse engelsk på universitetet, men holdt op efter to år uden at have gjort bifaget færdigt. Et par år senere startede jeg, ved siden af et halvtidsjob, på spanskstudiet, og det har jeg aldrig fortrudt. Det var på netop det tidspunkt i Aarhus et meget spændende studium, som jeg afsluttede med hovedfagseksamen i 1983. Og siden da har spansk litteratur været min store interesse – og alt spansk i det hele taget!
Hvad foretrækker du at oversætte?
Helt klart skønlitteratur, både spansksproget og engelsksproget. Tidligt i min oversætterkarriere oversatte jeg nogle managementbøger, og det fandt jeg temmelig kedeligt. Jeg foretrækker gode romaner med en god historie, også gerne krimier, dog helst af den slags, der vil mere end bare underholde som fx den spanske forfatter Manuel Vázquez Montalbáns samfundskritiske krimier, som jeg har oversat en halv snes af. Jeg holder også meget af at oversætte gode historiske romaner, og den slags har jeg oversat nogle stykker af fra spansk i de seneste år, hvoraf flere har været på syv-otte hundrede sider – men jeg kan godt lide de lange romaner, der er jo også den fordel ved dem, at der er fast arbejde til et godt stykke tid!
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Det er svært at sige, for jeg har været glad for at arbejde med næsten alle mine oversættelser. Nu læser jeg altid en bog igennem – eller næsten igennem – inden jeg siger ja tak eller nej tak til at oversætte den, så jeg har stort set ikke oversat nogen, jeg ikke har kunnet lide. Der er selvfølgelig bøger, jeg husker bedre end andre og ser tilbage på som en større oplevelse end andre. Hvis jeg skal nævne en engelsk bog, var jeg meget glad for at oversætte Emma Donoghues roman Rum, til trods for det dystre tema, på grund af dens særlige sprog og de deraf mange problemer, der skulle løses. Den cubanske forfatter Leonardo Paduras bøger har jeg også været meget glad for at oversætte, selv om han skriver meget lange og indviklede sætninger med masser af indskud og med masser af referencer til alt muligt. Men det er jo ofte de bøger, hvor de største udfordringer findes, som er mest spændende at oversætte, i hvert fald når man ser tilbage. Og lige nu er jeg meget glad for at oversætte den spanske forfatter Ildefonso Falcones’ nye historiske roman, som foregår i Barcelona omkring år 1900.
Bedste oversættelse du har læst?
Den bedste oversættelse er vel den, man slet ikke lægger mærke til er en oversættelse. Og den slags er der heldigvis flest af. Da jeg mest læser bøger på spansk samt bøger skrevet af danske forfattere, får jeg ikke læst så mange oversættelser, som jeg gerne ville, og det er yderst sjældent, at jeg læser spansksprogede bøger oversat til dansk, men da en virkelig klassiker inden for spansksproget litteratur, den argentinske forfatter Julio Cortázars roman Hinkeleg, udkom sidste år på Skjødt Forlag, gjorde jeg en undtagelse. Den er oversat af Rigmor Kappel Schmidt, og det er en rigtig flot præstation, for denne roman, som ofte sammenlignes med Ulysses, er særdeles vanskelig at oversætte.
Hvor oversætter du?
Jeg sidder hjemme i mit eget arbejdsværelse, hvor der er fred og ro, og hvor jeg har den herligste udsigt til have og skov, hvor man lige nu kan være heldig at se både sorte og røde egern. Jeg arbejder bedst uden forstyrrende elementer, så jeg hører aldrig musik til arbejdet. Derudover holder jeg af at tage i arbejdsrefugium et par gange om året, og her tænker jeg først og fremmest på herlige Hald Hovedgaard, hvor der er fred og ro til at arbejde, og hvor man kan møde gode kolleger. Men jeg holder også af at være på refugieophold på Klitgaarden, som jeg har været så heldig at få stipendium til nogle gange.
Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?
Det er især i mine spanske oversættelser, jeg støder på problemer, da engelsk jo ligner dansk mere, end spansk gør. Den spanske brug af gerundium kan være vanskelig at overføre uden at gøre sproget alt for tungt, fordi man på dansk ofte er nødt til at bruge relative sætninger. På spansk bruger man generelt meget lange sætninger (nogle forfattere mere end andre) med masser af indskud, nogle gange kan de være på både halve og hele sider, det har jeg i særlig ekstrem grad oplevet hos den cubanske forfatter Leonardo Padura. Den slags sætninger er man ofte nødt til at bryde op, sætte nogle punktummer i eller på anden måde hjælpe læseren lidt. Alt afhængigt af, hvilken type roman det drejer sig om, naturligvis, og ofte også af, hvordan ens redaktør ser på det. Et andet noget mindre problem er spanske substantivers hunkønsformer, som vi meget ofte ikke har tilsvarende på dansk, og som man så selv kan forsøge at konstruere: arbejderske, tiggerske, helbrederske osv..
Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Man skal naturligvis være god til det sprog, man oversætter fra, men man skal sandelig også være god til dansk – hvad folk generelt ikke lige tænker over, for dansk kan vi jo alle! Og så skal man være tålmodig og opfindsom og altid være i tvivl. God tid og gode arbejdsforhold samt en god redaktør og et godt forlag er for mig også meget vigtigt. For mig betyder det også meget, at det er en bog, jeg synes om. I årenes løb har jeg da også sagt nej tak til at oversætte bøger, jeg af den ene eller anden grund ikke har brudt mig om, eller at emnet overhovedet ikke har interesseret mig – som fx da jeg for en hel del år siden takkede nej til at oversætte en 500 sider lang bog på spansk om Tour de France!