Babelfiskens redaktion minder om, at der er ansøgningsfrist til arbejdslegater fra Statens Kunstfond d. 1. februar kl. 23.59.

Det er legatudvalget for litteratur, der uddeler legater ved denne årlige ansøgningsrunde: Pengene gives på baggrund af en allerede eksisterende produktion, og det gælder både oversættere fra og til dansk, og af både skønlitteratur, litteratur til børn og unge og almen kultur- og faglitteratur. Alle litterære oversættere kan altså søge, også selvom man ikke har et igangværende projekt.

Arbejdslegaternes formål er “at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion … Legater gives til fortsat kunstnerisk virke til kunstnere, der via deres hidtidige produktion har vist et særligt talent.”

Ved et informationsmøde i Aarhus d. 9. januar uddybede legatudvalget, at de i selve ansøgningsteksten gerne ser, at ansøgeren har gjort sig nogle overvejelser om sin kunstneriske produktion og sit virke. At udvalget altså får en fornemmelse af, hvem ansøgeren er som kunstner.

Derudover er det stadigvæk de indsendte tekstprøvers kvalitet, der vejer tungest, når udvalget vurderer ansøgningen:

“For oversættere vil der særligt blive lagt vægt på, at oversættelsen videreformidler både originalværkets betydning og dets form, og at tonen i originalværket rammes på en overbevisende og sikker måde. Desuden kan udvalget også vælge at se på den litterære kvalitet af de værker, oversætteren hidtil har arbejdet med.”

Der må indsendes tekstprøver fra 2 værker, 5 sider fra hver, både original og oversættelse.

Læs mere og ansøg her.


Få besked ved nye indlæg!
Dette felt er krævet

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.