Hvordan er det at oversætte fra dansk? Hvilke særegenheder, specialiteter og spidsfindigheder gemmer det danske sprog, hvilke udfordringer er der ved at overføre danske forfatteres værker til andre sprog og kulturkredse? Babelfisken har spurgt en gruppe dygtige, erfarne og kreative oversættere af dansk litteratur om med egne ord at svare på de spørgsmål. Som den tredje i rækken får russiske Elena Krasnova ordet. Artikelserien har fået støtte af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg.
Af Elena Krasnova
Det berømte billede af Pieter Bruegel den Ældre fra 1559, hvor maleren illustrerer en række nederlandske talemåder, både internationale og kulturspecifikke, har i flere århundreder tjent som inspiration for lingvister og oversættere. Billedet er også en slags trøst for os oversættere, som nogle gange føler os hjælpeløse i vores forsøg på at forsone fraseologismer i to sprog. Hvis idiomerne har været genstand for undersøgelse i mange år, og hvis Den store Kunstner allerede i det 16. århundrede gjorde sig nogle tanker om problematikken, kan det ikke gå helt galt. Men det kan det alligevel, for hver fjerde gang vi finder et idiom i teksten, står vi igen på bar bund og leder desperat efter løsninger.
Pieter Bruegel den Ældre: Nederlandske talemåder
Idiomer kan være en stor udfordring i forbindelse med oversættelse, og idiomernes typiske træk (stabilitet, billedlighed, reproducerbarhed m.m.) har mange gange været objekt for undersøgelse med henblik på at udarbejde strategier for analyse og oversættelse af fraseologiske enheder på tværs af forskellige kulturer. Ingen tvivl om, at fraseologi langtfra er et ensartet fænomen, og at der findes forskellige typer af idiomer, som adskiller sig ved forskellige kriterier. En grundig analyse af denne gruppe er vigtig for lingvistikken, men desværre ikke altid frugtbar for vores oversættelsespraksis.
Det første problem for en oversætter er at genkende og tolke et idiom korrekt. Det kræver en vis baggrundsviden og en god sprogfornemmelse. Men når man først identificerer et idiom, kan man støde på flere problemer.
I denne artikel vil jeg pege på en gruppe idiomer, som kan volde problemer i oversættelse mellem dansk og russisk eller russisk-dansk, da de kan være helt parallelle i form og foregive at være helt ens i dansk og russisk, men ved nærmere analyse viser det sig, at deres russiske ækvivalenter er ”falske venner” – helt eller delvist.
Det er vigtigt at nævne, at det strengt taget ikke er fraseologismer, vi oversætter. Vi oversætter tekster, hvor fraseologismerne spiller en eller anden rolle. Derfor er det teksten som en større enhed, der bestemmer, om vi må bruge idiomets pendant i et andet sprog som oversættelsesækvivalent eller ej.
De tosprogede ordbøger er ofte tilbøjelige til at give ”nemme” oversætterløsninger. Hvis komponenterne i idiomet ser ens ud på overfladen, foreslår de tosprogede ordbøger en ordbogsækvivalent til idiomet på målsproget uden at tage hensyn til en række faktorer, dvs. stilistiske, betydningsmæssige nuancer, kompositionsmæssige m.fl.
Mange idiomer i dansk og russisk har fælles oprindelse (Bibelen, græsk og latinsk litteratur, vesteuropæisk litteratur, andre kulturer) og ligner hinanden på overfladen. Men den ydre lighed kan være bedragerisk og en fælde for en oversætter – også for den, som oversætter til sit eget modersmål.
Et af de mest markante eksempler på falske venner i fraseologien er udtrykket at sætte prikken over i’et. Den ydre lighed i komponenternes sammensætning er misvisende og kan føre til en forkert oversættelse. Det danske udtryk bruges nemlig om ”den sidste detalje der gør et resultat eller en virkning perfekt” (For eksempel: Han smagte på sovsen. En sjat rødvin ville sætte prikken over i’et eller En god cigar kan være prikken over i’et efter en god middag). De russiske ordbøger siger, at udtrykket at sætte prikken over i’et betyder noget helt andet, nemlig ”præcisere (uddybe) noget i alle detaljer” (Han har ikke bare sagt de afsluttende ord, men har også sat prikken over i’et ved at gøre rede for de sidste begivenheder).
Der findes flere idiomer, der er delvise ækvivalenter, da de har udviklet en ekstra betydning, for eksempel betyder at vaske sine hænder ”at fralægge sig ansvaret i en ubehagelig sag” på dansk, mens det på russisk også betyder ”nægte at deltage i en ansvarsfuld sag”.
Mange hyppige idiomer i dansk og russisk kan have samme betydning, men forskellige komponenter. Danskerne siger ”han gør ikke en kat fortræd” og ”han gør ikke en flue fortræd”, hvor russerne nøjes med ”ikke at gøre en flue fortræd”.
Fluen er også med i den russiske version af ”at gøre en myg til en elefant”; i stedet for at ”have fingeren på pulsen” har russerne ”hånden på pulsen”, og ”smide penge ud ad vinduet” bliver til ”smide penge ud i vinden”. I enkelte tilfælde har vi forskel mellem flere komponenter, for eksempel lyder den russiske ækvivalent til ”at have det som blommen i et æg” som ”have det som osten i smørret”. Sådanne tilfælde volder ikke store problemer hos oversættere, hvis den betydningsmæssige forskel mellem komponenterne ikke har en funktion i teksten, altså hvis ”en kat” eller ”en flue” ikke spiller en vigtig rolle i teksten. Men under alle omstændigheder må man være meget forsigtig ved valg af ækvivalenten, da komponentens direkte betydning, som er grundlaget for at danne et billede, kan medvirke til, at der dannes forkerte stilistiske eller ekspressive toner i målsproget.
Der er en række danske og russiske idiomer, der adskiller sig ved deres forhold til animate/inanimate substantiver. Det danske udtryk ”med åbne arme” kan referere både til levende væsener og til ideer, tanker, forslag m.m. Det tilsvarende russiske bruges kun, når man modtager gæster (levende væsener) med glæde.
Det næste parameter, som oversætteren må tage i betragtning, hvis idiomerne ser ens ud i de to sprog, er stabilitetsgraden, dvs. hvor konstante eller variable er de, og i hvilken grad er det “tilladt” at ændre på udtrykket. Den danske sætning ”Det går som en rød tråd gennem alle hans bøger” kan uden problemer oversættes til russisk og ”den røde tråd” vil være med. Men i oversættelsen af sætningen ”Der går en rød tråd gennem hele hans arbejde” må man finde på noget andet, da det russiske udtryk med ”den røde tråd” er meget stabilt og kun bruges i en enkelt form med ”den røde tråd” i instrumentalis.
Det russiske verbalaspekt, en grammatisk kategori, som ikke findes på dansk, giver problemet en ny dimension. På russisk betegnes handlinger ved to slags verber: perfektive for afgrænsede handlinger og imperfektive for uafgrænsede. Mange idiomatiske udtryk i russisk er meget stabile mht. aspektet og kan kun bruges i en af formerne. De russiske ækvivalenter til at sætte sig mellem to stole, hårene rejser sig/rejste sig kan kun bruges i den perfektive form, og de begrænser oversætterens valg.
Et andet parameter, som oversætteren må tage i betragtning, hvis de to idiomer ser ens ud på overfladen, er deres hyppighedsgrad, På et tidspunkt var udtrykket at give grønt lys meget populært i de danske aviser, det optrådte næsten på hver side. Det tilsvarende russiske udtryk bruges sjældent. Udtrykket at forlange nogens hoved på et fad er hyppigt i dansk, men i russisk er det i periferien, og man kan ikke forvente, at læseren vil tolke det korrekt.
Et andet tilfælde, hvor oversætteren ikke kan bruge den direkte oversættelse, selv om komponenterne er de samme, er, når idiomerne tilhører forskellige funktionelle stilarter. I de tosprogede ordbøger afspejles disse forskelle sjældent. Analyse af danske og russiske forklarende ordbøger giver os mulighed for at identificere stilistiske forskelle. Årsagen til de stilistiske forskelle er, at de russiske udtryk (først og fremmest af bibelsk oprindelse) ofte indeholder ord, som tilhører formelt sprog, højtideligt sprog eller poetisk sprog (og ofte stammer fra kirkeslavisk), mens de er neutrale i dansk (at være på alles læber, øje for øje, tand for tand).
I enkelte tilfælde er komponenterne så forældede, at unge russere ikke kan forklare, hvad det enkelte ord betyder, som for eksempel i som en tyv om natten, hvor det russiske udtryk indeholder ordet tat’, som er forældet for tyv.
Disse fraseologismer er kun ækvivalenter på overfladen. Tilhørsforhold til de forskellige stillejer begrænser mulighederne for at bruge dem automatisk i skønlitterære oversættelser.
Det er dog en tendens til at bruge flere af de populære bibelske idiomer i neutral stil og endda i en lav stil, så takket være globaliseringen kan vi se, at også idiomer i deres forskellige betydninger og med forskellige konnotationer bliver vores fælles eje. Men under alle omstændigheder må man som oversætter være meget opmærksom, når man i dansk eller russisk støder på et idiom, som ser ud til at have en ækvivalent i målsproget.
Konklusion. Når man oversætter mellem sprog, som tilhører forskellige sproggrupper, som for eksempel fra dansk til russisk eller fra russisk til dansk, støder man på flere specifikke problemer, blandt andet inden for det stilistiske, kollokationsmæssige og flere andre forhold, som forhindrer oversætteren i at bruge den russiske ækvivalent af idiomet, selv om komponenterne er de samme.
Elena Krasnova. Foto: Mikhail Krasnov
Elena Krasnova, f. 1958, er oversætter og underviser i dansk og en række teoretiske fag ved Sankt Petersborgs Statsuniversitet. Har bl.a. oversat de fleste af Peter Høegs bøger, Morten Ramsland, Knud Romer, Lene Kaaberbøl, Astrid Saalbach og Nicoline Werdelin. Medforfatter og medredaktør på Dansk-russisk ordbog (Gyldendal 2005). I 2012 modtog hun Den danske oversætterpris. Siden 2014 har hun afholdt seminarer for unge oversættere på Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg.