Af Bjarke Skærlund Risager
En af de ting, jeg finder spændende ved at oversætte, er de mange små – nogle gange store – opgaver, man sendes på i jagten på den bedst mulige oversættelse. Jeg tænker på de sproglige, litterære og kulturelle opgaver, der sender én hinsides oversættelsesarbejdets to primære tekster, nemlig originalteksten og oversættelsen, og rundt i en lang række af “tredje” tekster, der på forskellig vis har relevans for oversættelsesarbejdet. Det er et spændende “detektivarbejde”, som jeg plejer at tænke på det som, men det er også farligt, idet man risikerer at fortabe sig og bruge for lang tid væk fra de to primære tekster. Noget af det mest spændende og tidskrævende sproglige detektivarbejde, jeg har været på, handlede om William Shakespeares brug af ordet “chimney-sweepers“, altså “skorstensfejere” på dansk – eller hvad? Mere om det nedenfor.
Det kan være en indirekte nødvendighed at frekventere de tredje tekster i erkendelsen af, at oversættelse ikke er en problemfri mediering af to afgrænsede tekster, men i sidste ende en oversættelse fra én kultur og erfaringsverden til en anden. Det kan også være en direkte nødvendighed, hvilket er tilfældet, når originalteksten indeholder citater eller andre referencer til disse tredje tekster. Så er spørgsmålet, om disse tekster allerede er oversatte til dansk, og er det tilfældet, vil man i langt de fleste tilfælde citere fra og henvise til disse tekster. Det gør man som en service til den dansksprogede læser, der formodes gerne at ville henvises til disse oversættelser. Man gør det ikke mindst for selv at spare tid som oversætter og ikke lave et stykke arbejde, en anden allerede har gjort. Måske gør man det også som en kollegial cadeau til den anden oversætter (der i mine oversættelser altid nævnes med navn i henvisningen af samme grund). I nogle tilfælde gør man det, når den tredje tekst oprindeligt er forfattet på et tredje sprog, som man ikke selv kan oversætte fra (og man oversætter selvfølgelig ikke et allerede oversat citat, hvis man på nogen måde kan undgå det). Den dog måske vigtigste grund er, at det allerede oversatte citat, i kraft af at være et citat, er taget ud af en kontekst – eksempelvis en anden artikel eller en anden bog – og den oversættelse, der foreligger, vil derfor alt andet lige være en bedre oversættelse end den, du selv kan lave ved blot at oversætte det enkeltstående citat uden overblik over den kontekst, citatet udspringer af.
Men alt andet er oftest ikke lige; der er ofte flere kontekster i spil og derfor flere “bedste” oversættelser. Den kontekst, som et citat indgår i, i den tekst, man oversætter, og den kontekst, som man skaber med sin egen oversættelse, er selvfølgelig de primære for oversætteren. Det er her, oversætterens loyalitet først og fremmest bør ligge; de tredje tekster kan højst række en hjælpende hånd.
Ét problem opstår, når et citat er oversat på en måde, så det passer dårligt, eller slet ikke passer, ind i den oversatte tekst. Her kommer vi tilbage til skorstensfejerne. Jeg oversatte for nylig en række essays af den slovenske filosof Mladen Dolar (forfattet på engelsk). I Dolars essay “Officerer, tjenestepiger og skorstensfejere” filosoferer han over, hvad det vil sige at inddele mennesker efter disse tre figurer, og hvad det i det hele taget vil sige at inddele. Dolar henter eksempler på pudsige inddelinger fra filosofi- og litteraturhistorien: Heinrich Heine, Karl Marx, Søren Kierkegaard med flere. Skorstensfejeren, som det lidt spøjse tredje led i kæden, er særligt vigtig for Dolar: Den symboliserer nemlig den “rest”, som der ifølge den lacanianske psykoanalyse – en vigtig tradition for Dolar – altid er på spil i vores forståelse af os selv og verden. Ét sted citerer han fra William Shakespeares stykke Cymbeline:
Golden lads and girls all must,
As chimney-sweepers come to dust
Af grundene anført ovenfor, og af ærefrygt over for Shakespeares firehundrede år gamle tekst og dens versefødder, havde jeg ikke umiddelbart i sinde at give mig i kast med min egen oversættelse. Jeg fandt standardoversættelsen af Edvard Lembcke fra anden halvdel af det 19. århundrede fra Samlede skuespil. Her lød versene:
Kongebørn og stodderkuld
skal blive til det sorte muld
Problemet var åbenlyst: Skorstensfejeren var forsvundet i oversættelsen (lige som kønsforskellen, som også var vigtig for Dolar), og jeg kunne ikke bruge citatet.
Nu vidste jeg imidlertid, at Niels Brunse, den mangeårige danske oversætter af Shakespeare (og af mange andre), var i gang med en nyoversættelse af Shakespeares samlede værker, men jeg vidste også, at han endnu ikke havde udgivet en oversættelse af Cymbeline. Jeg sendte derfor Niels en e-mail og spurgte, om han eventuelt havde en endnu ikke udgivet oversættelse af stykket liggende i skuffen, og om skorstensfejerne mon havde overlevet i den, eller om han kendte til andre danske oversættelser af stykket. Ingen af delene var desværre tilfældet. Niels var dog heller ikke sikker på, at han selv ville beholde skorstensfejerfiguren, når han engang nåede til stykket. Han forklarede:
“Det interessante ved citatet er nemlig, at det ikke bare handler om ’den forgyldte ungdom’ vs. skorstensfejer(drenge)ne. ’Golden lads’ er (også) et dialektudtryk fra Warwickshire, Shakespeares fødeegn, og det betyder ’mælkebøtter’ – mens en ’chimney-sweeper’ er en afblomstret mælkebøtte, der jo ligner en skorstensfejers kost. Typisk Shakespeare at lave sådan en dobbelttydig sætning…”
Det interessante ved Shakespeare-citatet for Niels Brunse og måske også Shakespeare var noget helt andet end for Dolar og derfor også for mig som oversætter af Dolar. Jeg var imponeret over Niels’ viden – og glad for, at jeg trods alt ikke var i gang med oversættelsen af Shakespeares samlede værker – men jeg var ikke kommet tættere på at løse skorstensfejerproblemet. Jeg fandt dog frem til en endnu ældre dansk oversættelse af Cymbeline af P. F. Wulff fra det tidlige 19. århundrede. Her kunne man af de gotiske bogstaver læse:
Mand og Møe, som Skovens Løv
smuldre hen og vorder Støv
Noget helt andet, men stadig ingen skorstensfejer (kønsforskellen var dog tilbage). Jeg skrev endnu en e-mail til Niels, der var begejstret for opdagelsen af Wulffs oversættelse, som han ikke kendte til.
Mulighederne for hjælp fra de tredje tekster var udtømt. Min redaktør foreslog at bevare den engelske original, men det afviste jeg – der var trods alt tale om en oversættelse. Der var derfor ingen vej uden om min egen Shakespeare-oversættelse, og jeg forsøgte efter bedste evne at få indhold til at stemme med versefødder. Resultatet blev:
Forgyldte mænd og kvinder blev
Som skorstensfejer gjort af støv
På den måde fik skorstensfejeren en plads i den danske oversættelse af Dolars essay. Shakespeare-kendere – især dem, der er velbevandrede i det 17. århundredes Warwickshire-dialekt – er muligvis skuffede. Jeg forblev dog loyal mod Dolars tekst og ikke mindst min egen oversættelse.
—
Mladen Dolars essay “Officerer, tjenestepiger og skorstensfejere” er udgivet som en del af essaysamlingen Køn, filosofi og psykoanalyse (Philosophia, 2016), oversat af Bjarke Skærlund Risager.
Det pågældende essay kan læses i onlinemagasinet Baggrund her.