Af Niels Brunse
Årets nobelpristager i litteratur udløste igen forundret måben i de danske medier. Denne overraskelse. Denne totalt ukendte kineser, Mo Yan. Det svenske akademi må sandelig have støvsugeren ude i alle afkroge af verdenslitteraturen, når det den ene gang efter den anden forbløffer verdensopinionen med prismodtagere, der er helt ukendte i Danmark.
Der findes nu ellers en anden forklaring. Så godt som alle de ’ukendte’ prismodtagere, også Mo Yan, har inden tildelingen været oversat. Vel at mærke til svensk. I dette tilfælde tre bøger på svensk, ingen på dansk. Samme sandhed gælder Nelly Sachs, Jaroslav Seifert, Naguib Mahfouz og Gao Xingjian og måske flere endnu. En nobelpristager er altså tit en, der er oversat i Sverige og overset i Danmark. Hvordan kan det være?
Oversætterne bringer gerne bud fra fjerne lande og smalle forfatterskaber, hvis der er forlagsvilje og støttemuligheder nok. Men gad vide om der findes en forfatter i nobelklassen, prismodtager eller ej, som er oversat til dansk, men ikke til svensk?
Jeg har tjekket et par stykker, men nej – svenskerne har været der hver gang. Det er tankevækkende. Måske ville lidt mere elitær oversættelsesstøtte føre til lidt færre danske måbereaktioner, når det svenske akademis hemmelighedsfulde dør går op hvert år i oktober.
(Denne tekst har været bragt i Information d. 19.10.2012)
Ganske enig, men Mahfouz har jeg dog læst et par bøger af på dansk: Midaqgyden & Tyven og hundene.
Jamen Hilton, så har du jo ikke forstået Brunse. Mahfouz og de andre ovennævnte blev først fordansket EFTER Nobel-lyset faldt på dem.At Nelly Sachs blev oversat til svensk før dansk er ikke så mærkeligt, idet hun havde valgt Stockholm som sit eksil og var ven med bl.a. Gunnar Ekelöf.Oversættelses- og udgivelseshistorien for hver enkelt forfatter er speciel. Der er ikke noget entydigt svar på hvorfor en forfatter oversættes til et givet sprog før et andet.Men måske er støtteforholdene for oversættere generelt bedre i Sverige (og Norge). Og måske er der flere litterære ildsjæle i Sverige (og Norge).Jeg selv ser den skandinaviske bogproduktion som et komplementerende hele. Jeg forstår svensk (og norsk); hvad er så problemet?
Midaqgyden var købt til oversættelse før Nobelprisen, men kom først ud lige efter. 'Tyven og hundene' har du helt ret i.Norske og svenske bøger anmeldes ikke her og distribueres ikke på samme måde som danske bøger – derfor kan det være svært at orientere sig i skandinaviske oversættelser. Selv synes jeg, det er svært nok at holde sig orienteret i deres egen litteratur.Deraf problemet.Og ja, støtteforholdene for oversættelser i Sverige, Norge og Finland er bedre end her.Mo Yan kommer også på dansk – og da bedre sent end aldrig.