Den chilenske forfatterinde Isabel Allende fik 30. september overrakt H.C. Andersens ret nyindstiftede litteraturpris på 500.000 kr. i Odense. Komité, sponsorer og bystyre havde gjort sig umage. Erhvervslivets effektive PR-maskine var blevet sat i sving og sørgede for, at begivenheden blev grundigt pressedækket.
Overalt i byen hang der kæmpeplakater om programmet, der på selve dagen indbefattede interview og signeringer på biblioteket, frokost på rådhuset, besøg i H.C. Andersens Hus og til sidst overrækkelsen af prisen ved kronprins Frederik under en højtidelighed i Odense Koncerthus med diverse optrædener og musikfremførelser i koncerthuset med Stig Rossen som konferencier. Og efterfølgende reception. Om
mandagen besøgte forfatterinden Syddansk Universitet, hvor rektor, professorer, lektorer og Isabel selv bragte indlæg.

Men som oversætter af 14 af Isabel Allendes 18 værker og på resten af oversætterstandens vegne må jeg sige, at der manglede et led i kæden: På intet tidspunkt i talerne til og fra komité, borgmester, sponsorer, professorer og forfatterinden selv – der dog alle flere gange understregede, hvor populære hendes bøger er i Danmark – blev det antydet, at værkerne på et tidspunkt var blevet skrevet på dansk af nogen. Ikke engang i Diamanten i København, hvor der blev læst op af min oversættelse af den seneste roman, ’Mayas
dagbog’, blev oversætteren nævnt – ganske vist på grund af en fejltagelse, men slutresultatet var det samme: Det var en stor hemmelighed, hvem der havde sørget for, at Isabel Allende kunne læses på dansk.
Så lad mig slå fast: Sanne Bertram har oversat ’Åndernes hus’ – som er den bog, de fleste husker Isabel Allende for. Lise Rifbjerg har oversat ’Eva Luna’ og ’Eva Luna fortæller’. Annette Rosenlund har oversat ’Lykkens datter’. Og undertegnede har oversat de resterende 14, deriblandt den seneste, ’Mayas dagbog’.
Uden vores omhyggelige arbejde med at vende og dreje hvert ord og udtryk i det oprindelige værk, uden at vi har spurgt os selv, præcis hvad forfatteren mener, og hvorfor hun siger det lige på denne måde, ville hendes bøger ikke kunne læses på dansk. Uden vores indsats for at gengive hver linje på den rette måde og formidle den rette ånd, humoren, alvoren, engagementet og selvironien ville alle festlighederne i Odense slet ikke have fundet sted. Det samme havde været tilfældet med Paolo Coelho og J.K. Rowling, der tidligere har fået tildelt prisen.

Isabel Allende beskriver i en af sine ungdomsbøger, hvordan de indfødte i Amazonas maler sig i ansigtet for at glide i et med deres omgivelser. Hun kalder dem i sit magisk-realistiske sprog usynlige. Og det er jo præcis det, som vi oversættere gør: Vi maler os i forfatterens farver, gør os til fortolkere af forfatteren, forfatterens alter ego, og prøver at bilde læseren ind, at dette faktisk er skrevet på dansk. Og når det lykkes, og teksten ikke forstyrres af mislyde, der pludselig gør oversættelsen synlig, er tryllekunsten gået godt, og vi kan alle være glade. Fordi vi har gjort os usynlige.

Da jeg nævnte ignoreringen af oversætteren for komiteens formand, Jens Olesen, så han forundret på mig og sagde, at det da var rigtigt, det havde han slet ikke tænkt på. Så jeg tror ikke, det er ond vilje. Bare
tankeløshed, glemsomhed. Men det burde ligge under fagfolks værdighed at glemme så vigtig en funktion, der oven i købet er beskyttet af ophavslovens regler. Det sker gang på gang. I radio, tv, og aviser, i features, anmeldelser (anmelderne er nu blevet bedre til at anføre oversætterens navn) og baggrundsartikler. Selv når de danske titler stilles op på rad og række i en rubrik ved siden af artiklen, ignoreres det ofte olympisk,
hvem der har iklædt værket den danske sprogdragt. Glemmer man at nævne, hvem der
dirigerer et orkester? Hvem der som solist spiller et stykke musik? Hvem der fortolker en arie? Hvem der spiller hovedrollen i et teaterstykke eller en film? Nej, vel? Jeg vil derfor opfordre anmeldere, journalister, professorer, forfattere og ikke mindst H.C. Andersen-komiteen og alle andre priskomiteer til at huske oversætternes ikke helt uvæsentlige rolle i formidlingen af udenlandsk litteratur og sørge for, at det kommer offentligheden for øre, at værket ikke fuldautomatisk foreligger på dansk. Oversætteren har moralsk krav på at blive nævnt.

H.C. Andersen er kendt i hele verden takket være oversættere. Komiteen sætter med sin litterære pris fokus på internationale historiefortællere. Hvad med at bidrage til synliggørelsen af oversætterfunktionen med en pris til danske oversættere, der formidler udenlandske historiefortællere på dansk?