(Frit efter Proust-spørgsmålene)
Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor?
Lige nu er min foretrukne oversættelse Niels Søndergaards oversættelse af C.S. Lewis’ Narniafortællingerne. Jeg har læst alle fem bøger højt for min niårige datter og har været konstant bevæget over hvor fantastisk sproget flød, hvor smukke ord der blev hentet frem af glemslen.
—
Hvilken slags bøger foretrækker De at læse/oversætte?
Jeg foretrækker korte romaner, både som læser og oversætter!
Som oversætter fordi jeg arbejder meget intenst og i døgndrift når jeg oversætter og sætter en ære i at huske hele bogen hele tiden. Jeg vil gerne kunne overskue den, og overblikket er vigtigt. Men i øvrigt har jeg aldrig haft held til at oversætte en bog jeg selv har fundet. Som regel siger jeg ja hvis bogen ser fin ud, og jeg har tid og mangler en opgave. Jeg er i og for sig ret ukritisk og har oversat nogle ret mærkværdige bøger af og til.
—
Det primære træk ved Deres oversætterkarakter?
At jeg er god til at elske og forstå selv den mest elendige roman. Jeg kalder det professionel kærlighed. Man kan ikke oversætte noget ordentligt, hvis man ikke holder af det. Først når bogen er trykt, lader jeg min skepsis komme op til overfladen (og naturligvis kun for mig selv).
—
Hvor oversætter De?
Ved det forhåndenværende skrivebord hvor jeg nu end befinder mig. For tiden dette.
—
Deres største fejl?
Jeg er for hurtig. (For øjeblikket en joke, da jeg er meget langt bagud med en oversættelse for første gang i mit liv.)
—
Hvilken litteratur afskyr De frem for alt?
Ingen
—
Deres foretrukne helt/-inde i litteraturen?
Overlærer Clausen (fra Knagsted og Livsens Ondskab af Wied)
—
Deres helte i det virkelige liv?
Der har jeg vist ingen … Men overlærer Clausen var efter sigende bygget på en virkelig person, og ham kunne det godt være. Det var nemlig Kristian Mathias Mikkelsen, 1845-1924, skolemand, grammatiker, overlærer på Roskilde Katedralskole. Han skrev den lærebog i latin vi kaldte ”Mikkelsen”, da jeg gik i skole. Og den var god!
—
Hvilken bog/forfatter kunne De tænke Dem at oversætte dersom tid, færdigheder og rettigheder tillod det?
Åh, alle mulige store englændere, men ingen bestemt
—
Deres sindsstemning netop nu?
Vemodig stress
—
Deres devise?
Slå alting op, tjek alt! (det er devisen – som jeg tit glemmer at rette mig efter)
Din datter har den perfekte alder til Jo Nesbøs højtlæsningsbøger om Doktor Proktor. Så slipper I også for den lidt tunge kristensymbolik i Narnia, som ikke engang Niels' fremragende oversættelse kan fernisere væk. ;-)Og så var det dejligt at se en tom tallerken på en oversætters skrivebord. Tallerkner og krus/glas er da en livsnødvendighed, og vi lever jo ikke af ord alene.
Tak for de smukke ord. De luner på sådan en kold og deprimerende vinterdag.
Nu siger du godtnok Gustav Wied, Pia, og så er jeg altså NØDT til at citere mit yndlingssted fra Fædrene æde Druer (det er den sætning der indleder selve 'Romanen'):'Spat-Marie, Maren Ørentvist og Johanne Læg-Dig-Ned, eller Lig-Johanne havde været til Pæremarked i Kværkeby og kom nu vandrende ad Landevejen for hjemadgaaende.'- så kan alt ske, ikke?(PS til Allan: Se, dét er hvad jeg kalder et rodet skrivebord!! :-))
Hvoraf det fremgår, at en forfatter og oversætter ikke tøver med at skrive noget så vildt og umuligt som vemodig stress! Det er den slags, der ellers giver oversættere hovedbrud. Men det siger mig, at det er muligt at gå lige til den og og oversætte ordret – næste gang … Tak for skubbet. Bagefter kan jeg sikkert læne mig tilbage i melankolsk vemod. Hvor er sprog dog skønt.
Tak for de fine kommentarer om tomme tallerkner, Wied og vemodig stress …
Åh, min kære flittige nu afdøde datter
Savner.. ?