Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor?
De danske oversættelser af Asterix, i hvert fald de albums jeg læste i min barn- og ungdom. Det er meget paradoksalt og pinligt at jeg har glemt oversætterens navn, for jeg ligger fuldstændig fladt på maven af beundring over for hans hittepåsomhed mht at gendigte, omskrive og formidle alle de franske vitser, ordspil og kulturelle henvisninger; det er ikke bare enormt sjovt, det er simpelthen genialt! Den slags bedrifter der i opgivende stunder kan bruges som en påmindelse for andre oversættere, i hvert fald mig: Ingen opgave er umulig, bare kom i gang!
Hvilken slags bøger foretrækker De at læse/oversætte?
Romaner. Dem hvor sprog og fortælling mødes og bliver til kunst; hvor en forfatter har evnet at skabe et fiktivt univers som andre kan gå ind i og tro på – er dét ikke forunderligt? Jeg har mine yndlingsklassikere, men læser mest nutidslitteratur af “yngre” forfattere (fra min egen generation, i fyrrerne eller deromkring), kan godt lide at følge med i hvad der sker både i Danmark og Frankrig. Da jeg ikke bor i Danmark mener jeg også at jeg, især som oversætter, har godt af at læse på nutidsdansk, for at følge med i hvad der sker i sproget.
Det primære træk ved Deres oversætterkarakter?
Tvivl. Både den konstruktive og den der blokerer!
Og så er jeg meget kræsen – går generelt ikke med til at oversætte en tekst der ikke siger mig noget. Ikke af forkælelse, tværtimod: Dels af professionel stothed – jeg har brug for at tænde på en tekst for at kunne oversætte den bedst muligt. Og dels som en dyd af nødvendigheden – jeg har forlængst fattet at man alligevel ikke kan leve af at oversætte litteratur fra fransk, så hvorfor spilde tid og kræfter på dårlige bøger?
Det er så ærgerligt og så tåbeligt at de danske forlag med forsvindende få undtagelser ikke “tør” udgive fransksproget litteratur, med henvisning til at franske forfattere ikke sælger fordi læserne ikke kender dem (eller fordi læserne netop tror de kender dem – fra et forældet, stereotypt billede af fransk litteratur som noget kedeligt nouveau roman-agtigt, overkonstrueret blabla). Javel, men hvordan skal læserne også lære de nutidige franske forfattere at kende når de ikke bliver udgivet på dansk??
Jeg har været så heldig at få tilbudt nogle spændende forfattere, frem for alt en af de efter min mening allervigtigste af ovennævnte yngre franske forfattere, Marie Darrieussecq!
Hvor oversætter De?
Ved mit skrivebord på mit skønne arbejdsværelse i et hus i en landsby i (udkanten af) Beaujolais hvor jeg og min lille familie bor midlertidigt til leje, vi flyttede ind i september efter det lykkedes os at sælge vores gamle hus i Sydfrankrig, nu har vi endelig kunnet nærme os Lyon hvor min kæreste arbejder og jeg tidligere har arbejdet, og som jeg savnede. Her fra mit vindue har jeg udsigt til en flok køer – eller (for tiden) et par tyre – der græsser på de grønne bakker, smukt smukt.
Deres største fejl?
Tvivlen igen? Eller omvendt utålmodighed, en for stor iver når jeg synes det går rigtig godt – så kommer det let til at gå for hurtigt, så jeg skal være grundig når jeg læser korrektur på mig selv!
Hvilken litteratur afskyr De frem for alt?
Hmmm… Det kan jeg vist ikke sige hvis det handler om at nævne én kategori eller genre. Jeg synes jeg er åben over for alle slags tekster, “bare de er gode”!
Deres foretrukne helt/-inde i litteraturen?
Uha, den er svær! Galip fra Pamuks ‘Den sorte bog’? Frøken Smilla? Carl Barks’ Anders And? Berg fra Stuk? Bardamu i ‘Voyage au bout de la nuit’? Jeg ved godt jeg snyder, men jeg kan ikke sige én! Personer der bliver levende fordi de er så menneskelige, på godt og ondt. Men nu jeg tænker over det, har jeg flere yndlingsbøger som ikke rigtig har en helt/hovedperson, nouveau roman-agtige ting som hos Duras, og hvem kan jeg fx nævne fra et af mine absolutte favoritforfatterskaber, nemlig Svend Åge Madsens, der myldrer af personer der allesammen er hoved- eller bipersoner, eller hvad de nu er?
Deres helte i det virkelige liv?
I anledning af nytåret tænker jeg på det forgangne år (som Margrethe II ville have sagt, forresten synes jeg også hun er ret sej, selvom/ fordi jeg er opdraget til at afsky alt hvad der minder om monarkiet!) og hvordan det blev præget af alle de modige “hverdagens helte” , mange af dem unge, der går ud og protesterer og ændrer verden: Folk i de arabiske lande, i Rusland, OWS …
Hvilken bog/forfatter kunne De tænke Dem at oversætte dersom tid, færdigheder og rettigheder tillod det?
Jean Giono: ‘Un roi sans divertissement’ (Hov, måske er min virkelige yndlingsromanhelt Langlois fra samme bog?). Et sprogligt festfyrværkeri, en karnevalistisk ikke-krimi, en modernistisk bonderoman – en litterær UFO både i forfatterskabet og som sådan, en helt fantastisk, ubeskrivelig bog!
Deres sindsstemning netop nu?
Blandet: Dårlig samvittighed fordi jeg sidder her og leger når jeg i virkeligheden skulle arbejde – eller burde jeg selv have passet mit halvsyge yngste barn i dag i stedet for at sende hende i dagpleje? Glæde fordi solen pludselig skinner, den har vi ikke set meget til her siden engang før jul!
Deres devise?
Åh sådan en har jeg altså ikke, bryder mig ikke særligt om den slags “forkortelser af verden”.
Det var selvfølgelig den udenlandske udsigt, der slørede billedet! Bortset fra det, var jeg overbevist om, at skrivebordet tilhørte en mand. Rodehovedet tror, hver mand roder …! Og angående "manglende forkortelser af tilværelsen": Der ligger da ellers stof nok til en del deviser i dine besvarelser, synes jeg. ;-)Mange hilsnerAllan Hilton Andersen
Hvad mener du med roder?!
Asterix: Per Då (som desværre døde sidste år).http://nummer9.dk/artikler/per-da-en-mesterlig-oversaetter/
Nåh ja! Tak for linket!
Hvad jeg mener med 'roder'? Havde dit spørgsmål været forsynet med en smiley, havde jeg forstået det. Lad mig nøjes med at antyde, at jeg ikke kender så mange skribenter/oversættere, der har printeren umiddelbart bag den bærbare – og ikke så mange andre end mig selv, der ville have en tommestok i vindueskarmen (hvis det altså er en tommestok).
Det var ment med et smil! – eller "med en smiley", jeg har bare aldrig vænnet mig til at lave de der dimser! Selvfølgelig er det en tommestok, sådan en er da altid god at have ved hånden! (smiley, smiley!) Det forstår du, Allan, kan jeg forstå, rart at vide at jeg ikke er den eneste! Jeg ER et rodehoved, men desuden bor vi rodet for tiden, mellem to flytninger. Forresten havde jeg jo forventet at I ville give jer til at gætte helt vildt på skrivebordet, "Hvad er det for et landskab, er det mon på Silkeborgegnen?" "Hvad er det for et dyr dér uden for vinduet?", "Hvorfor ligger der en tommestok i vindueskarmen?" – derfor lod jeg den med vilje ligge! – osv. Men det blev en fuser, Sara har nok ret i at legen er ved at være opbrugt. Det var sjovt så længe det varede!
jeg synes det er helt utrolig sjovt at du kalder det skrivebord rodet, AH! Så skulle du ellers bare lige se mit …
Det ville jeg da gerne! Jeg synes i virkeligheden heller ikke selv mit er rodet, Allan gjorde mig så forskrækket at jeg bare skyndte mig at give ham ret, men det kan være meget værre! For det ER altså rigtigt at jeg er et rodehoved, for tiden ligger det meste af rodet bare i flyttekasser, på spring for at myldre ud i et nyt, stort, skønt hus – så snart vi har fundet dét – med plads til masser af rod! Skulle vi mon lave en ny leg: "Hvem roder mest på sit skrivebord?"? (Hov, så er det jo en konkurrence… så kunne præmien være… en tommestok?)
ja! en tommestok mangler jeg faktisk, og jeg vinder – helt uden tvivl!!
Hvordan kan det være, at man har valgt De-formen her? Det lyder noget gammeldaws.
Oversætterspørgsmålene her er inspireret af Proust-spørgsmålene: http://en.wikipedia.org/wiki/Proust_QuestionnaireNår de har været brugt på dansk, har der været tradition for at bruge De-formen. Fx i Politiken. Citeret her: http://kornkammer.blogspot.com/2005/09/proust-sprgsml.htmlDerfor.Mvh Sara Koch