Den lommelygtelysende og whiskydrikkende skrivebordsindehaver er Allan Hilton Andersen. Mød ham her i Oversætterens hjemmelavede oversætterudgave af Proustspørgsmålene:
Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor?
Når det drejer sig om andres oversættelser, er det dvd-oversættelsen af Monty Python, lavet af Jesper Dannow. På bogsiden er det ”Grant Me God the Gift of Singing”, en uforlignelig samling af danske sange og salmer oversat til engelsk og udgivet af den danske Sømandskirke i Vancouver. Taler vi om mine egne oversættelser, er det Marvfolket af Keri Hulme og Dyrets folk af Indra Sinha. Simpelthen fordi det er de to sværeste bøger, jeg har oversat, og fordi jeg blev tilfreds med resultatet. Og så er jeg glad for, at mine oversatte børnebøger (Jo Nesbø) er blevet en succes. Det er en helt speciel kunst at skrive/oversætte for børn.
Hvilken slags bøger foretrækker De at læse/oversætte?
Poesi er min foretrukne læsning. Og min største udfordring finder jeg, når jeg oversætter Jytte Rex til engelsk, for hun skriver også lyrik, når hun skriver prosa. Men eftersom jeg ikke lever af at oversætte bøger, har jeg aldrig sagt ja til en opgave, som det ikke ville være en fornøjelse at arbejde med. I øvrigt har jeg selv fundet ganske mange af mine oversættelser og fået mine Århus-venner til at udgive dem. Og det har med en poetisk finsk undtagelse været romaner og noveller.
Det primære træk ved Deres oversætterkarakter?
Jeg kommer for sent i gang, og i begyndelsen nusser jeg ekstremt meget med teksten – indtil virkeligheden byder mig at sætte farten op på grund af en sig hastigt nærmende deadline. Mit enkeltmandsfirma hedder af samme grund Trans-Bindestreg-Late. Oversættelse tiltrækker – siger man – folk, der har Jomfruen som deres stjernetegn. Og oversættelse er en gigantisk analfiksering.
Hvor oversætter De?
Hvor der er plads. Jeg har to arbejdspladser: en i det gamle pigekammer, hvor jeg sidder med universitetsarbejde (censur) og bogoversættelserne. I øjeblikket finpudser jeg In Other Rooms, Other Wonders af Daniyal Mueenuddin fra Pakistan. Og så har jeg en arbejdsplads i en af stuerne. Her tekster jeg tv og film – og her flytter jeg ind med bogen, hvis jeg samtidig skal følge med i noget tv-sport, som ikke kræver hele min opmærksomhed. Men jeg kan sidde overalt – i sommer havde jeg Jo Nesbøs ”Genfærd” med i Ægypten, og når middagsheden blev slem, og jeg ikke plaskede rundt nede ved koralrevene, satte jeg mig på hotelværelset med den bærbare. Det er fint med nordisk tænderklapren, når temperaturen kommer over de 40.
Deres største fejl?
A) Jeg er relativt utålmodig.
B) Engang oversatte jeg det norske mandelpoteter med mandelkartofler. Jeg så for mig, hvordan man strøede mandelflager ud over nye kartofler og blev helt lækkersulten. Heldigvis var min højt elskede jyske korrekturlæser vågen. Det er en del år siden, men hun lader mig ikke glemme det. Jeg har givetvis begået værre fejl, men lever i foreløbig lykkelig uvidenhed derom.
Hvilken litteratur afskyr De frem for alt?
Litteratur af typen ’Det menneske glemmer jeg aldrig’. Såkaldte selvbiografier. Den type poesi, jeg i mit stille sind kalder ’Skolelyrik’. En bestemt type kriminalromaner, som jeg ikke skal definere nærmere her. Og romaner af danske forfattere om kvinder i Middelalderen. Det er skræk-ke-ligt. Det overgås kun i skrækkelighed af universitetsansatte anmeldere, der – som jeg engang oplevede det på Hald og ofte oplever det i pressen – taler og skriver om forfattere, der regrederer bagud.
Deres foretrukne helt/-inde i litteraturen?
Der er godt nok mange. Alene fra Dickens ville de fylde en side …
Deres helte i det virkelige liv?
Alle dem der overvinder umulige odds. Og dem, der dør under forsøget.
Hvilken bog/forfatter kunne De tænke Dem at oversætte dersom tid, færdigheder og rettigheder tillod det?
Det kunne være sjovt at (ny)oversætte Dickens til dansk. Og endnu sjovere at oversætte H.C. Andersen til engelsk. Det sidste er gjort masser af gange, men med skiftende held for nu at sige det pænt. Også Herman Bang ville jeg gerne oversætte. Havde Tom Kristensens ’Hærværk’ ikke været oversat (’Havoc’, 1968), havde jeg gjort det gratis!
Deres sindsstemning netop nu?
Utålmodig efter at komme videre.
Deres devise?
Et godt jysk mundheld: At krybe for sin overmand er at træde på sin undermand.
Av dette intervjuet forstår jeg at mandelpoteter altså IKKE heter mandelkartofler på dansk. Men hva heter det?
Av dette intervjuet forstår jeg at mandelpoteter altså IKKE heter mandelkartofler på dansk. Men hva heter det?
Det betyder 'aspargeskartoffel'. Underligt navn, men lækker spise.