Af Juliane Wammen
Hele den danske undertekstningsbranche var med på råd i det års tid, hvor tekstere Kirsten Marie Øveraas og Peter Bjerre Rosa udarbejdede de første fælles danske retningslinjer for god undertekstning. Og repræsentanter for branchen og fra de fleste andre oversættelsesorganisationer i Danmark var således også med, da underteksternes faglige organisation, Forum for Billedmedieoversættere, d. 11. januar lancerede retningslinjerne under stor festivitas ved en reception i Dansk Journalistforbunds lokaler på Gammel Strand. Babelfisken var med til fejringen og talte med de to ophavsfolk.
”Undertekstning er en lidt overset oversættelsesgenre, til trods for at undertekster er noget nær den mest læste type tekst i Danmark. Dårlige undertekster kan helt fjerne fokus fra tv-programmet eller filmen og i høj grad påvirke seerens samlede oplevelse. Gode undertekster, derimod – som vi har tradition for at lave i Danmark – åbner en hel verden af fremmedsproget indhold for seerne med alt, hvad der dertil hører af dannelse, fællesskab, medborgerskab og underholdning,” siger Rosa og Øveraas.
Som retningslinjerne afsluttes med: ”Undertekster hjælper børn og nydanskere med at lære at læse, skrive og forstå dansk, giver døve og hørehæmmede mulighed for at se tv og film på linje med hørende og åbner en verden af fremmedsprogede programmer og film for alle. Det er dermed et stort ansvar at undertekste. Men følger man de nye retningslinjer, er man et stort skridt tættere på at forvalte det ansvar bedst muligt.”
Hvornår startede processen med at udarbejde retningslinjerne, og hvordan har I helt konkret grebet det an?
”Vi havde hørt om de norske retningslinjer for undertekstning, der blev færdige i 2017, og tænkte, at ’so ein Ding müssen wir auch haben!’, og så fik vi opbakning til projektet fra FBO’s generalforsamling her i foråret 2018. Vi lavede et groft udkast til retningslinjerne ud fra vores egen viden om de forskellige firmaers standarder og praksisser – vi har tilsammen været freelancere for en god håndfuld af de store aktører på markedet – og så rendte vi ellers folk på dørene og diskuterede vores udkast frem og tilbage, helt ned i de mindste detaljer. Vi talte bl.a. med Dansk Video Tekst, Subline, STS og BTI, og med folk fra DR og TV 2, som jo også har inhouse-undertekstere.
Hen over sommeren indarbejdede vi alles input og kom frem til en tekst, som alle kunne tilslutte sig. Det krævede selvfølgelig noget arbejde, men overordnet set var de fleste faktisk enige om langt det meste. Den danske undertekstningstradition udspringer af Danmarks Radio, og langt de fleste aktører på markedet i dag kan spores tilbage til DR’s tidlige tekstere. Det er nok derfor, at tekstningstraditionen er så homogen på tværs af de forskellige firmaer. Vi må også nævne dansk undertekstnings nestor, Ib Lindberg, hvis tekst ’Nogle regler om tv-tekstning’ fra 80’erne (her med Niels Søndergaards fodnoter) stadig er fuld af kloge og gyldige ting, og den er vist blevet læst og brugt i hele branchen. Vores retningslinjer kan godt ses som en opdatering af Lindbergs regler.
Noget, som måske overraskede os begge to lidt, var, at alle tog imod projektet med åbne arme. Dem, vi har talt med, er jo hinandens konkurrenter, men alle har været meget entusiastiske og har brugt tid og energi på at gennemgå udkastene og diskutere alt fra den helt overordnede opbygning til nuancer i formuleringerne. Det har virkelig været tydeligt for os, at branchen er fuld af faglig stolthed.
Vi er også oplevet en stor imødekommenhed hos de mange aktører, vi har været i kontakt med, som ikke selv beskæftiger sig med undertekstning, men som alligevel har en interesse i, at undertekster på det danske marked er af høj kvalitet – og det er der en meget større sandsynlighed for, at de er, hvis de overholder retningslinjerne. De aktører vil anbefale, at retningslinjerne følges, og de tæller bl.a. Forbundet Kommunikation og Sprog, Translatørforeningen, Dansk Oversætterforbund, Dansk Forfatterforening, Høreforeningen og Henrik Gottlieb, som i årtier har forsket i undertekstning ved Københavns Universitet. Og ikke mindst Dansk Sprognævn, som lige fra starten har bakket op om projektet.”
Hvem er disse nye retningslinjer lavet for?
”Vi håber, at alle involverede og interesserede vil gøre en indsats for at udbrede kendskabet til retningslinjerne, bl.a. ved at kaste hjemmesiden med retningslinjerne ind i enhver diskussion, der handler om undertekstning, og efter enhver instans, der fx har undertekstede videoer på sociale medier, som ikke lever op til retningslinjerne. Det kan fx være, at underteksterne går meget hurtigt, at der er stavefejl i, eller at der ikke bliver brugt dialog- og fortsættelsesstreger.
En af de grupper, som vi håber kan få gavn af retningslinjerne, er nemlig alle dem, der laver undertekster til såkaldte ’corporate’ videoer. Det kan fx være folk på reklamebureauer eller i virksomheders sprogafdelinger. De har ikke tidligere kunnet læse nogen steder, hvordan man egentlig laver undertekster, og resultatet er nogle gange temmelig fælt. Og så risikerer vi professionelle undertekstere jo at få skylden for noget, som nogen helt andre har siddet og lavet – sikkert på bedste beskub, men uden at ane, hvordan de skulle gøre. Retningslinjerne giver dem i hvert fald et udgangspunkt for at lave undertekster, selv om den højeste kvalitet selvfølgelig stadig fås hos professionelle, rutinerede undertekstere.
Vi håber også, at retningslinjerne kan bruges af de lidt nyere, store aktører på det danske undertekstningsmarked, som tit kommer med standarder fra andre lande. Der har heller ikke kunnet se nogen steder, hvad den særlige danske undertekstningstradition egentlig indebærer, men det kan de altså nu.
Og så er der de etablerede undertekstningsfirmaer og underteksterne selv, som forhåbentlig alle sammen hører om retningslinjerne – måske ved at læse Babelfisken? – og tager dem til sig. For os tekstere er retningslinjerne et håndfast bevis på, at undertekstning er en rigtig faglighed. Det har vi jo aldrig selv været i tvivl om, men her har vi sort på hvidt, at undertekstning er en kompleks oversættelsesdisciplin, som det kræver mange sider at beskrive. Alle slags oversættere kan nok føle sig pressede udefra af den der præmis om, at alle jo er så gode til fremmedsprog, så hvad skal vi overhovedet med oversættere? Og er det ikke noget, maskiner kan ordne? Der er retningslinjerne forhåbentlig et meget tydeligt modargument, fordi de beskriver undertekstning som noget, man ikke bare lige kan ryste ud af ærmet.”
Hvordan ser aftagerne på disse retningslinjer? Kan de fx bruges som baggrund for undervisning af nye tekstere?
”Hvordan aftagerne ser på retningslinjerne – det er vi også spændte på! Vi håber jo, at de bliver positivt modtaget, og vi har som sagt kun mødt en stor imødekommenhed indtil videre.
Udgangspunktet for retningslinjerne er, at de er deskriptive, ikke præskriptive. Dvs. at de er en beskrivelse af, og dermed en konsolidering af, den danske undertekstningstradition, som den er blevet etableret i branchen gennem tiden. Men retningslinjerne vil godt kunne bruges præskriptivt, fx som vi håber, at det vil ske hos dem, der selv undertekster virksomhedsvideoer. Hvis man gerne vil undertekste på den måde, som de danske seere gennem årtier er blevet vænnet til er den ’rigtige’ måde at undertekste på, så skal man følge retningslinjerne.
Dermed vil de også kunne bruges til at undervise nye tekstere efter, men der skal man være opmærksom på, at der er nogle detaljer, hvor forskellige kunder har forskellige standarder og krav. Det kan både være, at de har forskellige traditioner, fx for sådan noget som brug af forkortelser, eller at de simpelthen har forskellige tekniske muligheder, fx mht. hvor mange anslag, de har plads til på en linje. Og hvis man nærlæser retningslinjerne, kan man se, at der er flere steder, hvor de ikke er helt præcise, fx netop mht. antal anslag. Vi skriver ikke, at man skal have et bestemt maksimalt anslagsantal, men at ’der er typisk en begrænsning på 38-40 anslag pr. linje’. Det vil ens kunde så specificere, men hvis man er helt grøn og ikke aner, om 20 eller 50 anslag på en linje er mest rimeligt, så vil retningslinjerne jo være til stor hjælp.”
Håber I, at retningslinjerne også kan bruges i andre lande?
”Vores projekt er som sagt inspireret af den norske fagforening NAViO’s ’Retningslinjer for god teksting’, som blev færdige i 2017, og siden da er også de svenske, finske, tyske og hollandske tekstere gået i gang med at fastlægge retningslinjer for undertekster. Den nordiske undertekstningstradition er gammel, og den adskiller sig fra undertekstning i mange andre lande. Vi har bl.a. større tradition for at kondensere, dvs. at forkorte i det, der bliver sagt, så der bliver bedre tid til at læse underteksterne. Men når de store, udenlandske streamingtjenester brager ind på et lille marked som Danmark, er det som nævnt nemt for dem bare at tage de standarder med, som man fx arbejder ud fra i USA.
Det ville være skønt, hvis det bliver almindeligt kendt, at vi altså er lidt sære heroppe. At når man skal have undertekstet noget til de nordiske lande, så har vi en lidt anden måde at gøre det på, som vores seere foretrækker, og vupti: Her har vi vores retningslinjer, hvor det står sort på hvidt, hvordan det skal gøres her til lands.
Og i sidste ende skulle hele projektet jo gerne komme seerne til gode, som er bedst tjent med ensartede, danske undertekster, uanset om de ser dem i fjernsynet, på streamingtjenester eller på sociale medier. Hvis vi kan gøre det lidt nemmere for alle at ende dér, er det alt arbejdet værd.”
Peter Bjerre Rosa (f. 1979) er cand.mag. i film- og medievidenskab og har siden 2004 arbejdet som undertekster fra engelsk og kinesisk til dansk. Han er ansat i DR, hvor han bl.a. tekster nyhedsprogrammer og film.
Kirsten Marie Øveraas (f. 1977) er cand.mag. i engelsk og har siden 2005 arbejdet som undertekster fra engelsk, norsk og svensk til dansk. Hun versionerer også dokumentarfilm, holder foredrag om oversættelse og har skrevet to bøger om oversættelse.