Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Man kunne måske sige, at jeg er født ind i en oversættelse. Min mor er dansk og min far er svensk. Jeg kan huske, at jeg skiftede sprog midt i en sætning. Jeg udtalte engelske ord (Spice Girls, Barbie, Batman) på to forskellige måder og følte mig også tit som to forskellige piger i den samme krop. Det tog lang tid før jeg kunne være sjov på dansk. Det tog lang tid før jeg kunne være blød på svensk.
Nu føler jeg at begge sprog er dejligt dysfunktionelle for mig. Jeg synes selv ikke, at jeg taler noget sprog flydende. Og jeg ved af erfaring, at det rene sprog ikke eksisterer. Jeg kan altid høre når jeg kommer til at lave en fejl, men jeg kan aldrig finde ud af, hvad fejlen er. Fejlen bliver inkorporeret i sproget. Der er altid noget som skorrar. Min mand siger, at jeg ikke er oversætter, men tolk. Det tror jeg han har ret i. Jeg oversætter ikke, jeg tolker. I vores familie taler vi svensk, dansk og farsi. Vi tolker og oversætter for hinanden hele tiden. Bruger ordene som det passer os. Oversættelse og familie er tæt forbundne for mig, også som voksen.
Jeg begyndte at arbejde som oversætter fordi min lærer på den svenske forfatterskole, digteren og oversætteren Marie Silkeberg, sendte en forespørgsel videre til mig. Marie har lært mig virkelig mange ting, men det her er jeg særlig taknemmelig for. Hvis jeg ikke kan sige ja til en opgave, sender jeg den altid videre til en mindre etableret oversætter. Som en langsom men effektiv nedmontering af muren mellem det etablerede og det uetablerede.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Fra barndommen.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Prosa og dramatik.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Jeg har faktisk været glad for dem allesammen, men at oversætte Naja Marie Aidts har døden taget noget fra dig så giv det tilbage var stort og svært på en helt særlig måde. Det var en virkelig fantastisk oplevelse, som krævede at jeg overgav mig. Jeg måtte stå op, gå langt, hele tiden være i bevægelse, for at kunne udføre det arbejde. Intensiteten og rytmen krævede det. Og smerten. Den gør så ubeskrivelig ondt, den bog. Bagefter føltes det som en næsten ceremoniel oplevelse. Jeg gik ind i arbejdet og kom ud på den anden side, lidt forvandlet.
Hvad er den bedste oversættelse, du har læst?
Jeg synes Morten Chemnitz er en fantastisk oversætter. Jeg blev altid hidsig af Marguerite Duras bøger, før jeg læste dem i hans oversættelse. De har en form for intellektuel kropslighed, som jeg elsker. Jeg synes, at hans oversættelser har en enorm dybde. Jeg mener det konkret – de bevæger sig mod dybderne. Det er derfor han er ekspert på Duras. Det træk i hendes prosa som andre oversættere forstår som patos, fremtræder hos Chemnitz i stedet som noget helt andet. Samtidig har han en næsten chokerende sproglig lethed. Det ser nemt ud, selvom det er umuligt. Det er meget smukt.
Jeg vil også nævne Emily Wilsons oversættelse af Odysseen. Haha, den er så vild!
Hvor oversætter du?
I sengen, på altanen, ved køkkenbordet. Det bedste er et larmende sted. En togstation eller en stor og meget aggressivt oplyst café, hvor den udefra kommende larm er højere end den, der kommer indefra. Jeg ved at mange oversættere beskriver arbejdet som en form for intens koncentration, men for mig er det omvendt – den første gennemarbejdning laver jeg i en lidt tranceagtig, bortvendt tilstand, hvor jeg har brug for at slukke for de mere metodiske, rationelle dele af hjernen. For mig handler oversættelse næsten udelukkende om rytme, om musik, bogens særlige puls. Så det er dejligt at arbejde, hvor der er lyde. Det gør det nemmere for mig.
Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det?
De danske småord hjemsøger hver eneste oversættelse jeg har lavet. Da, nå, ej osv. De kan jo være altafgørende, de ord, men kan simpelthen ikke oversættes til svensk. Så der bliver jeg altid nødt til at gøre noget med tonen. Det ender tit med, at jeg prøver at tage den svenske højstemthed og korrekthed lidt ned.
Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Arbejdsforhold er vigtige. Penge nok til at kunne bruge den tid der skal til. Men også fælleskaber og venner og kollegaer. Jeg synes altid jeg har brug for andre i løbet af arbejdet med en oversættelse.
Foto: Khashayar Naderehvandi