Kære Babelfisklæsere
Efter syv år som redaktør på Babelfisken har tidsskriftets stifter, litterær oversætter Sara Koch, valgt at trække sig tilbage for at kaste sig over andre ting.
Sara grundlagde tidsskriftet d. 4. oktober 2011: Det første års tid var der tale om en blog for og om oversættere og oversættelse, og bloggen havde det logiske, ligefremme navn Oversætteren. I oktober 2012 blev bloggen til et nettidsskrift og svømmede videre ud i den store verden som Babelfisken. Sara ønskede først og fremmest at skabe et sted, hvor der var plads til seriøs og kvalificeret oversættelseskritik, og hvor alle aspekter af det sære og – især dengang – oversete fag litterær oversættelse kunne bringes og diskuteres.
Sara søgte og fik efterhånden lidt midler til at honorere oversættelsesanmeldelserne, der kom flere redaktører til, og tidsskriftets felt udvidede sig stille og roligt til også at bringe nyheder fra oversætterverdenen, artikler om oversættelsesteori og -praksis, rejsebreve, oversættelsespolitiske indlæg og månedlige indblik i litterære oversætteres arbejde med konkrete værker.
Den dybereliggende tanke var (og er stadig), at vi kun med en kvalificeret oversættelseskritik kan skabe bedre oversættelser til gavn for læserne og litteraturen i Danmark. Derudover var og er det vigtigt at skabe synlighed og respekt om faget. Begge dele har Babelfisken og Saras arbejde bidraget til, sådan at tidsskriftet i dag er en etableret og respekteret del af det danske oversættermiljø.
Der var ikke mange som dengang for syv år siden troede på, at den slags ville kunne lade sig gøre, men Sara kastede sig over opgaven drevet af et dybt engagement i oversættelseskunsten, den oversatte litteratur og forbedring af de litterære oversætteres vilkår. Fra den spæde begyndelse fik hun ved hårdt arbejde og stædig, respektindgydende tro på projektet løftet opgaven og kan nu (forhåbentlig) trygt overlade videreførelsen af det store arbejde til andre kræfter.
Vi som hendes medredaktører og kollegaer kommer i den grad til at savne hendes tilstedeværelse, netværk, viden og engagement, men vi ønsker hende alt det bedste med nye projekter, med det fortsatte arbejde med sin fremragende litterære oversætterpraksis, og ikke mindst med livet som sådan.
Med respekt, kærlighed & stor tak
Mette Olesen, Juliane Wammen, Marie Groth Bastiansen, Mathias Bernbom Andersen & Nanna Kalkar
*****
Nedenfor bringer vi Saras egne ord om sin oversættelsesvirksomhed fra dengang hun i oktober 2012 var ”månedens oversætter” på den daværende Oversætteren:
Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor?
I sommer læste jeg Moby Dick – i en vidunderlig dansk oversættelse ved Flemming Chr. Nielsen – og det er en helt pragtfuld roman. Klodset og uensartet, men sprudlende fra ”Kald mig Ismael” til ”havets store liglagen rullede videre, som det rullede for fem tusind år siden.” Den er et hav af vidunderlige ord jeg ikke kendte i forvejen, (og da jeg læste den i vores hytte i Norge, som hverken har strøm eller danske ordbøger, kunne jeg desværre ikke slå op og dermed føje dem til min egen indre ordbog. Måske skulle man genlæse?)
Når det gælder mine egne oversættelser, er der tre jeg især er glad for, Ind, af den norske forfatter Thure Erik Lund, en mærkværdig roman om en mand der går baglæns, og Lionel Shriver: Vi er nødt til at tale om Kevin, en grum roman om moderskab når det ikke fungerer, og ikke mindst James Meek Vi begynder nu nedstigningen. Ikke nødvendigvis fordi de er mine bedste, men fordi de gav mig udfordringer fra første side og er nogle fantastiske romaner.
Men jeg er også glad for Øyehaug, Sittenfeld, Skjelbred m.fl. Jeg tror man bærer sine oversættelser med sig som en erfaring.
Hvilken slags bøger foretrækker De at læse/oversætte?
Tykke bøger fulde af lange og gerne indskudte sætninger. Og når jeg oversætter, må de gerne være fulde af ordspil. Romaner – og tekst i det hele taget – skal have rytme, bøger uden rytme går jeg i stå i.
Det primære træk ved Deres oversætterkarakter?
Jeg arbejder meget med indlevelse når jeg oversætter. Teksten har en rytme, en tone og en stemning. Disse tre ting skal være på plads når jeg arbejder hvis teksten skal være god. Jeg forsøger at arbejde så hurtigt som muligt for at forblive i den stemning, men det kræver meget efterarbejde, så jeg læser altid mine ting igennem mange gange bagefter. Om et par uger skal jeg på et kursus med titlen At være i teksten, hvor skuespillerne Sarah Boberg og Merethe Nørregaard skal undervise blandt andet i Meisner-teknik. Selvom jeg elsker roen og ensomheden når jeg arbejder, savner jeg tit overordnet sparring med kolleger, ikke den daglige ”hvad hedder det og det på dansk?”, for det har vi et glimrende forum til, og desuden er Strynø, hvor jeg bor, fuld af eksperter i fugle, biologi, jagt, hindbærudkernere, skibsfart mm., men når det gælder de mere metodiske overvejelser som ligger bag de overordnede valg.
Hvor oversætter De?
Jeg oversætter ved mit lille sortbejdsede skrivebord i mejeribestyrerboligen på Strynø i Det Sydfynske Øhav. Her har jeg udsigt til et stort kirsebærtræ, høstanemoner og et par af havens mange æbletræer og Strynø skole, hvor min yngste datter går – hvilket kan være lidt distraherende når de har frikvarter. Om sommeren læser jeg gerne korrektur i vores havesofa eller nede på havnen. Om vinteren i en stor blå lænestol foran pejsen.
Deres største fejl?
Både privat og fagligt kan min utålmodighed af og til være uhensigtsmæssig.
Hvilken litteratur afskyr De frem for alt?
Normalt afskyr jeg ikke litteratur, men efter at have arbejdet indgående med Hitlers Min kamp i forbindelse med arbejdet med Knausgårds Min kamp, må jeg tilstå at det var så kvalmende og ubehageligt at jeg afskyer den. Men ellers afskyer jeg ikke litteratur. Jeg ser det som en gave når folk der ikke normalt læser, begynder at læse. Jeg er stor fan af Harry Potter-serien, fordi den har fået begge mine døtre til at læse tykke bøger. Og jeg abonnerede en overgang på den norske serieroman Losbarna, fordi jeg har arbejdet sammen med forfatteren engang og var nysgerrig. (Og de var slet ikke værst inden for genren). Og jeg har de sidste par år byttet bøger med Henrik Enemark og er blevet begejstret for kriminalforfatteren Karin Slaughter, (men lider ellers, ligesom alle andre, af krimikvalme). Men jeg fortrækker nu litteratur der har fokus på sproget, og er mere fan af snørklet og fabulerende sprog end af minimalistisk. Og selvom jeg af og til godt kan læse noget lidt let i stedet for at se tv, fortrækker jeg bid i de tekster jeg oversætter.
Deres foretrukne helt/-inde i litteraturen?
Jeg har ledt længe efter et åndfuldt svar og fik samtidig støvet lidt af i bogreolen, men fandt intet.
Deres helte i det virkelige liv?
Heller ikke mit virkelige liv er overbefolket af helte. Holder nok mest af antihelte.
Hvilken bog/forfatter kunne De tænke Dem at oversætte dersom tid, færdigheder og rettigheder tillod det?
Jeg elsker Thomas Hardys Jude the Obscure og drømmer en dag at sætte mig ned med den på fuldtid. Jeg er faktisk begyndt i det små. Jeg mangler bare et forlag og tid. Men det gør ikke noget hvis det går langsomt, så der er tid til at vokse med opgaven.
Deres sindsstemning netop nu?
Lige nu er jeg lykkelig over at arbejdet med Knausgård, som har fyldt mit liv i tre år, endelig er færdigt. Det har været en fantastisk rejse ind i hans liv og univers, og det at blive inde i et univers i så lang tid har lært mig meget om at oversætte, men det har også været en lang og hård opgave der af og til også har sat præg på familielivet. Mit syn er blevet forværret, op til deadline har jeg gået rundt med konstante tics i venstre øje. Men jeg er nu i gang med min næste opgave, en engelsk Man Bookerpris-vinder der foregår i et jødisk miljø. Fuld af humor, satire, ordspil og snørklede sætninger. Vidunderligt!
Deres devise?
Har vist hverken deviser eller helte i mit liv.