Forlægger Charlotte Jørgensen fortsatte og satte ord på Ellen Boens oversættertalent:
Kære Ellen, kære gæster.
En gang imellem løber en oversætters ry foran oversætteren selv. Jeg kan stadigvæk huske situationen – det var på forlaget Aschehoug, senere Lindhardt og Ringhof, og det må have været i 1999. En af mine kolleger kom løbende ind i lokalet, og med alle tegn på begejstring udbrød hun: Jeg har lige fået den her oversættelse ind, den er fuldstændig fantastisk!
Vi spurgte selvfølgelig straks hvem oversætteren var. Ellen Boen, var svaret. Navnet sagde os ikke så meget på det tidspunkt, hvilket der ikke er noget underligt ved, for du, Ellen, dukkede – hvis jeg husker rigtigt – først op som oversætter i forlagsverdenen omkring 1999 – efter i mange år at have arbejdet som tv-tekster.
Den roman, som du havde oversat så blændende til Aschehoug, var ikke hvilken som helst bog. Det var Sex and the city af Candace Bushnell – som er den ene af de to romaner, der grundlagde chick-litt-genren. Du oversatte også den anden, Bridget Jones’ dagbog.
Jeg nævner dine debutoversættelser her, fordi jeg synes de siger noget om arten af dit talent som oversætter, og om din enorme litterære spændvidde. Det er ikke ganske ligetil at oversætte en roman som Sex and the city, som i parentes bemærket er mere sofistikeret end den tv-serie den blev ophav til – bl.a. fordi romanen er den første inden for sin genre, ingen forbilleder. Men lige fra begyndelsen udmærker dine oversættelser sig ved en højtudviklet og indfølende sans for den enkelte romans egenart, dens kvaliteter og genre.
Du er vidunderligt usnobbet: Alle tekster bliver læst på deres egne præmisser, de får en udsøgt behandling, og hvis de nogle gange ikke helt lever op til dit tårnhøje kvalitetsniveau, ja, så har du metoder til alligevel at få dem til det. Når visse oversatte underholdnings- og kriminalromaner er markant bedre på dansk end på originalsproget, så er det ofte navnet Ellen Boen der er forklaringen.
Det tog dig ikke mange år at få et virkelig godt renommé i forlagsverdenen. Du ville måske have haft et lettere liv hvis du var blevet hængende ved underholdningslitteraturen – hvor bøgerne kommer i mange udgaver og kaster flere penge af sig – ja, også til oversætteren! Men du er aldrig gået efter det lette! Fra chick lit’en og kriminalromanerne gik du videre, til mere krævende og udfordrende opgaver. I dag – kun 16 år efter din debut som skønlitterær oversætter, har du nået en position som en af Danmarks bedste oversættere af litterær fiktion, svensk, norsk og engelsk. Du er fast oversætter for en række af Skandinaviens bedste forfattere: Sara Stridsberg, Jan Kjærstad, Lars Saabye Christensen, og for adskillige fremtrædende engelsksprogede forfattere: Meg Wolitzer, Yiyun Li, Ngugi wa Thiong’o!
Du får Dansk Oversætterforbunds Ærespris i dag, fordi du som oversætter, ”ved fremragende gengivelse af et eller flere betydende, udenlandske værker har beriget dansk litteratur”. Jeg mener jo at alle dine gengivelser af udenlandske værker har beriget litteraturen, men der er især to af dine oversættelser jeg gerne vil fremhæve som ganske enestående præstationer. Den første er din oversættelse af Sara Stridsbergs seneste roman, Beckomberga, fra 2014. Det er en roman der, skønt den handler om en piges liv med en psykisk skrøbelig far, og foregår på et psykiatrisk hospital, er meget langt fra almindelig gråmeleret realisme. Det er en roman gennemtrængt af følelser af sorg og tab, der aldrig bliver for meget, fordi de er holdt i ave af en vild sproglig skønhed.
Det er en roman af den slags hvor man som oversætter skal kunne forbinde sig med det sted originalteksten er skrevet fra. Forbinde sig med den bevidsthed der er til stede i værket, og som gennemtrænger det, men som ikke altid er til at gribe og begribe. At have denne fintmærkende sans for helheden af et værk og kunne formidle det gennem sit eget, dvs. et i forhold til originalteksten andet og fremmed sprog, er et sjældent talent – som du til overmål fremviser i din formidable oversættelse af denne roman. Man imponeres over det der står på linjerne, den sproglige overlegenhed, billedrigdommen, det dristige sprog, men man berøres følelsesmæssigt af det der stiger op fra teksten, af det som står mellem linjerne.
Da jeg læste din oversættelse af Beckomberga, blev jeg ramt. Mere ramt end da jeg læste den svenske originaludgave – hvilket jo præcis siger noget om hvad ens modersmål betyder, og hvorfor den gode oversættelse er så vigtig for os.
En anden kraftpræstation jeg her må nævne, – meget anderledes i sin art – er din oversættelse af Daniel Sjölins Verdens sidste roman, 2008. Det er klart at en roman med sådan en ambitiøs titel må være noget ganske særligt – og det var den sandelig også! Et ætsende sprogekvilibristisk angreb på den realistiske roman og dens genremæssige konventioner. En roman hvor banale scener fra hverdagen – som en skrigende baby på trappen, eller et besøg i cafeteriet på hospicet hvor fortællerens demente mor opholder sig, konsekvent forvandles til spruttende ordkaskader, rablende poesi, vrængende parodi. Her på otte års afstand forstår jeg næsten ikke hvordan du uden mindste tøven sagde ja tak til den hundesvære opgave – det du skulle, var jo nærmest at skrive en ny roman. Skabe et nyt sprog, skulle du i hvert fald: opfinde ord, der svarede til originaltekstens forrevne nyskabelser og surrealistiske ordsammensætninger, forfatte systemdigte, sprogspil, sprogfigurer, vende vrangen ud på det sprog vi kommunikerer med. Det gjorde du med et fuldstændig blændende resultat. Den danske udgave af Verdens sidste roman er en knasende sprød, stilistisk suveræn, lystfuldt legende, gal og genial tekst, der helt ned i det enkelte ord vrænger ad realismen og den dermed forbundne forestilling om sprogets gennemsigtighed og oprigtighed. Verdens sidste roman repræsenterer den ultimative udfordring for en oversætter, og mange andre ville måske have knækket halsen på den. Men ikke dig, Ellen. Jeg kan ikke engang huske at du klagede dig undervejs.
For den roman fik du vel den smukkeste ros man som oversætter kan få: Forfatteren Daniel Sjölin skrev til dig: Ellen, du gør mig lykkelig! Du har gjort min bog bedre på dansk end på svensk!
Kære Ellen, stort tillykke med prisen i dag! Du fortjener den som ingen anden, og både af faglige og personlige grunde er jeg meget glad for at du får den i dag. Du vil næppe tage det for gode varer når jeg nu siger det – men jeg mener det: Ellen, du gør os alle lykkelige med dine oversættelser!