Så er Dansk oversætterleksikon en realitet. HURRA!
Dansk Oversætterleksikon er etableret efter svensk forbillede og på initiativ af oversætteren Anne Marie Bjerg. Leksikonet redigeres af oversætterne Rasmus Hastrup og Morten Visby.
Til projektet er knyttet et rådgivende redaktionspanel bestående af Anne Marie Bjerg, Niels Brunse og Henning Vangsgaard.
Artiklerne udarbejdes af en broget skare af oversættere, forfattere, litterater, filologer og litteraturhistorikere. Bidragsyderne fremgår af de enkelte opslag.
Projektet har hidtil været støttet af Dansk Oversætterforbund og Autorkontoen under Dansk Forfatterforening.