Af Cecilie Flugt
I det følgende vil jeg give et eksempel på, hvordan jeg bruger oversættelser af Holbergs roman Nicolai Klimii iter subterraneum – på dansk Niels Klims underjordiske rejse (NK) – til at undersøge værkets efterliv i Europa. En sådan undersøgelse giver et interessant indblik i samspillet mellem historiske omstændigheder, oversættelsespraksis og litteraturhistorisk udvikling, når et værk oversættes. Eksemplerne er fra de engelske oversættelser i det 18. og 19. årh. og taget fra de passager, hvor Niels Klim giver udtryk for sin opfattelse af kvindekønnet.
I undersøgelsen fokuserer jeg på, hvordan oversætteren skriver oversættelsen ind i målsprogskulturen dels ved at tage hensyn til den historiske kontekst og dels ved hjælp af ordvalg og ved at tilpasse genremarkører til den litterære udvikling. Før vi går videre til eksemplerne, vil jeg lige præsentere historien, ridse omstændighederne af NK’s udgivelse op og give en kort introduktion til den historiske kontekst både for opfattelsen af kvindekønnet og den litterære udvikling i perioden.
Meget kort fortalt handler historien om den norske student Niels Klim, der vender hjem til Bergen efter endt studietid i København. Her begynder han at studere geologien i området og beslutter sig til at udforske en dyb hule i nærheden. Mens han hejses ned i hullet, knækker rebet, og han falder ind i jordens indre og finder der en planet, Nazar, som han efter nogle dage i kredsløb om, lander på. Planeten viser sig at være beboet af intelligente træer, hvis samfund Niels lærer at kende under en rundrejse. Han forvises senere fra planeten til jordens underside, der er beboet af aber, hvor han også rejser rundt, inden han kommer hjem til Bergen.
NK blev publiceret i Tyskland i 1741 og hurtigt oversat til hollandsk, engelsk, fransk, tysk og dansk. I 1745 udgav Holberg romanen igen med rettelser og enkelte tilføjelser. Værket er svært at placere genremæssigt, det skal dog bemærkes, at Holberg blander prosa og poesi, og at værket trækker på antikke tekster, da det får betydning, når vi skal se på eksemplerne.
De udvalgte passager stammer fra de tre trykte engelske oversættelser fra hhv. 1742, 1828 og 1845. De to første er af anonyme oversættere; den sidste af John Gierlow, om hvem vi kun ved, at han var af lavadelen. Oversættelsen fra 1742 er blevet genudgivet så sent som i 2004 på Nebraska University Press. I denne udgave er oversættelsen fra 1742 suppleret med passager fra 1828 for at skabe en komplet oversættelse af den latinske udgave fra 1745.
Historisk set var kvindekønnet et omdiskuteret emne i det 18. årh., hvor kvinder langsomt fik større mulighed for at agere i det offentlige rum; dette ændrede sig dog i løbet af det 19. årh., hvor kvinder efterhånden blev anset for dels ude af stand til at ræsonnere og dels som for emotionelle. Denne ændrede opfattelse bevirkede, at de blev trængt tilbage til privatsfæren.
Inden for litteraturen skete der også en omvæltning i denne periode. Det 18. årh. var præget af den klassicistiske retning, hvor referencer til antikken og citater fra antikke tekster blev flittigt brugt. Derudover var den fantastiske rejse, som Niels foretager, et populært motiv i dette århundrede, hvor nye folkeslag og kontinenter blev opdaget og koloniseret. Samtidig steg oplysningsniveauet blandt befolkningen i de enkelte lande, og diskussion og kritik af samfundet forekom hyppigere. Netop den fantastiske rejse, hvor hovedpersonen rejser til et uvirkeligt sted og dér kan diskutere samfundsindretning med et ikkeeksisterende modbillede til sit eget samfund, var perfekt til at give udtryk for samfundskritik.
I løbet af det 19. årh. forandredes denne genre mærkbart og gav grobund for bl.a. fantasy og sci-fi. Referencerne til og lånene fra de klassiske tekster svandt ind, og samtidig sneg en højere grad af realisme sig ind i takt med, at verden blev afmystificeret, og naturvidenskaberne vandt frem. Det blev moderne, at historier om opdigtede verdener blev udgivet sammen med landkort over disse – sådan som vi også kender det fra senere klassikere som Ringenes Herre.
Den første passage, vi skal se på, handler om Niels’ ophold i himmelrummet inde i jorden, efter at han er faldet ned i hullet og gået i omkreds rundt om planeten Nazar; her får han øje på et væsen i det fjerne. Denne passage er interessant af to årsager: 1) pga. den historiske påvirkning mht. holdningen til kvinder og 2) pga. tilpasningen af genremarkører i oversættelsen. I hver passage har jeg sat de særligt interessante ord i kursiv.
1741: Credebam primo intuitu esse unum e duodecim signis coelestibus subterraneis, ac proinde optabam, si vera esset coniectura, Virginem fore, cum e toto duodecim signorum systemate solum istud signum (scilicet Virgo) in ista solitudine auxilii quid ac solatii afferre valeret. At cum corpus istud mihi propius accederet, videbam torvum et immanem esse gryphum.
1742: At first view I took it for one of the twelve heavenly signs in this new world, and accordingly hoped that, if the conjecture was right, it would be that of Virgo, since out of the whole number of the twelve signs, that alone could yield me, in my unhappy solitude, some delight and comfort. But when the figure approached nearer to me, it appeared to be a grim, huge griffin.
1828: In the beginning, as it approached me, I took it to be one of the twelve signs of the Zodiac; and secretly wished in my heart, if that really were the case, that it might be the Virgin; for, out of the whole constellation-system, no one, save her, could, in that solitude, show me the smallest particle of motherhood, or afford me the least consolation. As this creature, however, drew nearer to me, I perceived that it was neither more nor less than a huge and frightful griffin.
1845: When I saw this object in the distance I supposed it to be one of the celestial signs, but when it came near I perceived it to be an enormous eagle, which followed in my wake as if to pounce upon me.
1) Overordnet set holder 1742-oversættelsen sig tæt op ad originalen; der ændres dog lidt i udtrykket, eftersom auxilii (med grundbetydningen hjælp) gengives med delight, og derved indlægges en seksuel undertone i teksten. Humoren i England på dette tidspunkt var en del grovere, end vi forestiller os, og denne tone ville derfor være accepteret. I oversættelsen fra 1828 er der sket en drejning i den modsatte retning med oversættelsen af samme ord – det er nu ændret til smallest particle of motherhood. Dette hænger sammen med den førnævnte ændring i opfattelsen af kvindens position i denne periode, hvor hendes dyder som bl.a. omsorgsgiver er med til at grundfæste kernefamilien og dermed et stabilt samfund. I den sidste oversættelse er passagen om kvinden helt forsvundet, og det potentielt problematiske forhold mellem manden og kvinden er dermed helt fjernet fra den offentlige sfære.
2) Oversættelsen af gryphum er også interessant; hvor de to første tekster oversætter dækkende med ”griffin”, oversætter den sidste med ”eagle”. Dette virkede på mig som en sær og unødvendig afvigelse, men efter at have kigget grundigere på udviklingen af genremarkører i fantasy-genren i England, vil jeg komme med et bud på en forklaring. I denne periode blev det, som sagt, moderne at skabe et realistisk udtryk i de urealistiske fortællinger. Dette inviterede læseren til at suspendere sin realistiske bevidsthed og leve sig ind i det fiktive univers. På Niels’ rejse fra en realistisk verden til en fiktiv fjernes de fiktive markører som griffen, der ellers minder læseren om – i bakhtinsk forstand – tidligere fiktive tekster og efterlader en beskrivelse af jordens indre univers, der ligner en naturvidenskabelig beskrivelse; denne læsning understøttes af, at afsnittet om et muligt forhold til et personificeret stjernebillede er fjernet. Den fiktive verden bliver derved begrænset til selve planeten Nazar, som i øvrigt også beskrives temmelig nøjagtig med hensyn til fx afstande i originalteksten.
I den følgende passage fortæller Niels om sit indtryk af den kvindelige dommer, Palmka, som han bliver stillet for, da han er landet i Potu. Han er anklaget for at forsøge at voldtage et kvindeligt træ, han har prøvet at klatre op i af frygt for en angribende tyr. Først er han naturligvis forbavset over at se en kvinde fungere som dommer, men bliver dog enig med sig selv om, at det egentlig ikke er så tåbeligt at tage hensyn til den enkeltes intellektuelle niveau i stedet for køn. Denne passage er interessant af tre grunde: 1) vi kan se den historiske påvirkning; 2) vi kan se en assimilering på det sproglige niveau, og 3) vi kan se en påvirkning fra den litterære udvikling i gengivelsen af poesien.
[…] Palmka (id nomen huic virgini erat) summa cum laude triennii spatio spartam hanc ornaverat, habitaque fuit prudentissima totius civitatis arbor. […]
Novit enim iustum gemina suspendere lance
Ancipitis librae, rectum discrevit, ubi inter
curva subit, vel cum fallit pede regula varo
[…] Igitur institutum istud in favorem sexus sequioris, quod primo intuitu damnaveram, non plane absonum curatius examinanti visum est. Cogitabam mecum: Quid, si uxor Praetoris nostri Bergensis loco mariti ius diceret?
1742: Palmka (that was the name of the virgin) for the space of three years governed this truly Spartan commonwealth with the highest applause, and was esteemed the wisest tree in all the city;[…]
Novit enim justum gemina suspendere lance
Ancipitis libriæ, rectum discrevit, ubi inter
Curva subit, vel cum fallit pede regula rare
[…] therefore the institution in favour of the weaker sex, which at first view I had condemned, had nothing absurd in it upon a more accurate review. Bless me! thought I, what if the wife of our mayor of Bergen were to sit in judgment instead of her husband?
1828: Her name was Palmka; and had now for the space of three years discharged the duties of her office with such rigidity, that she had thereby attained to the highest degree of renown. […]
Like Themis, she in the even balance poised
Preponderating justice against fraud;
And she distinguish’d truth’s peculiar rays
From falsehood’s borrow’d lustre, – goddess like.
[…]This caused me to perceive, on a closer examination and reflection, that the Potuites, through not excluding the fair sex from office, howbeit, did not act so Bedlamitish as I had first imagined. I thought to myself; suppose the Sheriff’s wife of Bergen were to sit in judgement in the senate, instead of her husband;
1845: […]The young virgin of whom I have spoken, had received, four years before from the Karatti, a certificate for remarkable attainments and virtues, and had been invested with the ”blanket.” This blanket was wrapped about her head during my trial; this precaution, however, is taken only in trials such as mine, in which the occasionally broad nature of the testimony might have a painful effect upon the virgin judge, should her face be exposed to the public gaze.
The name of this virgin was Palmka. She had officiated for three years with the greatest honor, and was considered the most learned tree in the city. […]
As Themis’ self, with scales of equal weight,
She judged with candor both the small and the great:
The sands of thruth she, like the goddess, frees
From falsehood’s glitter and from error’s lees.
1) Ser vi på den historiske påvirkning, så er her en del at komme efter. De to ældste oversættelser gengiver begge hovedpointerne i originalen, mens den sidste afviger. Denne oversættelse har udvidet originalen med historien om, hvordan Palmka har et stofstykke om hovedet for at skjule ansigtet fra offentligheden, når hun hører anstødelige retssager. Her træder kvindesynet fra det 19. årh. klart frem; i denne periode skulle kvinder gerne udvise kyskhed og en bly natur, hvilket i teksten opnås ved at gemme jomfruens ansigt bort. Den sidste del efter versene er fjernet helt i denne oversættelsen, og pointen med fornuften i at give begge køn adgang til offentlige embeder er dermed forsvundet.
Desuden er der en anden lille interessant historisk indikator i de to første engelske oversættelser af summa cum laude hanc spartam ornaverat (der på dansk kan gengives som: [hun] har prydet dette embede med den største udmærkelse) med hhv.: governed this truly Spartan commonwealth with the highest applause og discharged the duties of her office with such rigidity. Det latinske spartam betyder her embede og ikke staten Sparta, men oversætternes valg hænger formodentlig sammen med opfattelsen af netop staten Sparta, som i det 18. årh. blev set som et forbillede mht. statsdannelse, mens den i det 19. årh. blev set som begrænsende for individet, hvilket kan forklare brugen af rigidity.
2) Ser vi på de sproglige valg, kan vi se en assimilation af værket ind i en engelsk kontekst i løbet af de 100 år, oversættelserne strækker sig over. Denne assimilering ses tydeligst mellem oversættelserne fra 1742 og 1828 i eksempelvis oversættelsen af absonum (grundbetydning: uharmonisk) med hhv. absurd og Bedlamitish. Absurd har en latinsk rod og desuden et lydligt sammenfald med absonum, mens bedlamitish er et kulturbundet ord, der knytter sig til det første sindssygehospital i London i det 16. årh. Denne institution hed Bethlem – Bedlam i folkemunde – og blev synonym med galskab.
Assimilation gør sig også gældende med oversættelsen af Praetoris (en romersk embedsmand) med hhv. mayor og Sheriff, hvor det første stammer fra latin, mens det andet har sin oprindelse i oldengelsk. Selvom der er mange låneord fra latin i det engelske sprog, er der generelt en tendens i de senere oversættelser til at vælge ord tættere knyttet til den engelske kultur. Dette hænger sammen med den stigende nationalisme, der blomstrede op i det 19. årh.
3) Oversættelsernes forhold til den litterære udvikling træder i denne passage tydeligt frem i gengivelsen af den poetiske passage. I den ældste oversættelse er det latinske vers bevaret; verset er i øvrigt et lån fra den romerske satiriker Persius (34-62 e.v.t.). I de to næste er verset oversat, hvilket udvisker de tydelige bånd til antikken og viser, at latinkundskaber ikke længere var forventet af læseren. En interessant detalje i denne sammenhæng er, at versene i genudgivelsen fra 2004 af 1742-oversættelsen er fjernet helt og teksten dermed igen tilpasset den moderne litterære stil og dens læsere.
Konklusion
Der har været en tendens til at se på Holbergs inspiration til at skrive NK, mens værkets efterliv har været negligeret. Med de ovenstående eksempler håber jeg at have vist, at denne tekst har haft et varieret liv, så snart man læser selve oversættelserne og ikke nøjes med at se på bibliografien. Desuden kan man her få et indtryk af, at et værks oversættelse ikke kun er betinget af, at sproget skal flyde og værkets ånd skal oversættes, men at både de historiske omstændigheder og den litterære udvikling i målsprogskulturen spiller en rolle.