Et af de tydeligste temaer på dette års oversættelses-Bogforum – tør jeg kalde det ‘Sprogforum’? – var sproget, der blev stjålet: af maskiner eller andre mennesker.
“Et sprog for noget, der ikke er blevet sat ord på”
Eva Tind og Maja Lee Langvad kom ind på idéen om et ‘sprogtyveri’ i samtale med Lene Myong til talk’en Fælles sprog på Litteraturscenen lørdag, som handlede om kulturforskelle, familie og adoption. Her fremhævede Tind den adopterede persons sorg over at frarøves et fælles sprog med sin biologiske familie.
Langvad nævnte også, at selv hvis man finder sine biologiske slægtninge, ”så må alt oversættes og fortolkes.” Her vil der altid være mening, der går tabt, som i Langvads roman TOLK (Gyldendal 2024), hvor hovedpersonen ikke selv kan tale med sine sydkoreanske biologiske forældre, men må inddrage en tolk, så de kan forstå hinanden.
Ifølge Tind fokuserer det danske mediebillede ofte på de adopterende forældres sorg. Derfor har hun med romanen Min Kim (Gyldendal, 2024) forsøgt at finde ”et sprog for noget, der ikke er blevet sat ord på endnu,” som angår transadopterede personers og deres førstefamiliers erfaringer.
Avanceret mønstergenkendelse
I forlagsbranchen har man siden foråret 2023 også forsøgt at finde et sprog for den virkelighed, der opstod i kølvandet på fremkomsten af de store sprogmodeller, som også kaldes Large Language Models eller LLMs.
Det talte Signe Lyng og Stephanie Caruana om på Dansk Forfatterforenings stand til samtalen AI: Bombe eller værktøj? Lyng har i over et år undersøgt ChatGPTs evner og begrænsninger i en række Facebook-opdateringer. ”Jeg satte mig for at undersøge, hvad ChatGPT kan bruges til, og der er jeg indtil videre blevet skuffet på dansk,” fortalte hun på DFF-scenen.
Lyng var også på Ny Scene om søndagen til panelet Maskinerne er her! AI og oversættelse, hvor hun i selskab med Alessandra Digsmed Bjerregård, Clara Hein Damgaard og moderator Iben Hendel Philipsen tog status på AI-situationen i forlagsbranchen.
”Det, at de har kaldt det kunstig intelligens, er en form for marketing-stunt, for det former virkeligheden. Men det er ikke intelligent,” sagde Digsmed. Damgaard tilføjede, at ”vi har det med at besjæle alt: Når vores telefon løber tør for strøm, så ’dør’ den.”
Panelet understregede, at det, de store sprogmodeller er gode til, er mønstergenkendelse: De er statistiske værktøjer, men det gør dem ikke intelligente, og det gør dem heller ikke til gode oversættere: Forskningen viser, at de “ikke kan nå gode litterære oversættere til sokkeholderne,” som Digsmed formulerede det.
Signe Lyng stillede også det vigtige spørgsmål: “Hvis alle accepterer, at nu har tyveriet fundet sted, hvad gør vi så nu?” ‘Tyveriet’ var her en henvisning til de uanede mængder af materiale på nettet, som de store sprogmodeller er blevet fodret med i tidens løb.
Digsmed havde et svar klart: “Politikerne bliver nødt til at lovgive og følge op på lovgivningen,” sagde hun, hvorefter hun henviste til CEATL’s standpunkt over for AI i bogbranchen: “No one, no language and no book left behind.”
Til dette års Bogforum kunne man også opleve talks og workshops om oversættelse med bl.a. Nanna Gyldenkærne, Hanne Jansen, Martin Aitken, Lotte Jansen, François-Éric Grodin, Naja Møllmann-Ibsen, Cindy Lynn Brown, Navid Molaaghaei, Mette Holm, Sidse Laugesen, Jesper Mark Pedersen, Morten Østergaard Rasmussen, Mikas Lang, Line Dalsgård, Rikke Oberlin Flarup, Jens Pedersen, Mahnaz N. Firouzabadi, Sofie Nyland Brodersen, Caroline Albertine Minor, Søren Holst og Johannes Baun.
I 2025 kommer Bogforum til at foregå 7.-9. November. Tak for denne gang og vi ses i Bella Center.
