Juliane Wammens sommerlæsning
Sommerferien i år bliver en rundtur til venner og familie fem forskellige steder i Danmark – Strynø, Sydfyn, Aarhus, Sejrøbugten og Grærup i Vestjylland. Det er ikke en konsekvens af corona, sådan har sommeren artet sig i mange år, og det er en overordentlig dejlig måde at holde ferie (med børn på). Danmarks dejligst osv.
Til gengæld bliver der ikke pakket så meget dansk litteratur ned i kufferten – derimod store fortællinger på engelsk og to oversatte romaner – først og fremmest Terézia Moras Alle dage (ved Dorthe Seifert, Forlaget Palomar). Hvor tit er det, man tager sig tid til at læse tysk samtidslitteratur? Ikke tit nok, for mit vedkommende. Men derudover vil jeg læse kendte favoritter denne sommer: Ursula K. Le Guins sci-fi-mesterværk The Left Hand of Darkness og en af denne stores dames favoritter, Lord of the Rings, som fortjener en genlæsning.
Det engelske fra en (måske) bedre tid skal med i form af Charles Dickens’ sidste store værk, Our Mutual Friend, som jeg aldrig har læst. London i de gode (?) gamle dage, alle de lyslevende skurke og helte, personer i ekstra mange dimensioner og en historie der efter alt at dømme stormer ud over de store vidder.
Jeg vil også genlæse Virginia Woolfs dagbøger. Hun er en af mine favoritforfattere, og hendes overvejelser om litteraturen og den menneskelige tilstand i den fragmenterede dagbogsform er udsøgte, vittige og tankevækkende. Det er også en form der gør, at man nemt kan gå til og fra, og det kan være en fordel midt i sommerferiens fragmenterede være.
Sidst, men virkelig ikke mindst, glæder jeg mig meget til at læse japanske Hiromi Kawakamis nyudgivne novellaer, At træde på en slange & Forsvindinger (ved Mette Holm, Forlaget Korridor). Hendes Kvinden ved havet er noget af det smukkeste, jeg har læst i de senere år.
Og selvom jeg med statsgaranti slet ikke når at læse alt det, så ved jeg en ting om både sommeren og litteraturen: Der er altid noget at komme efter.
Mette Olesens sommerlæsning
Jeg oversætter for tiden en congolesisk forfatter med et helt specielt, postkolonialt-poetisk sprog og univers. Derfor har jeg det projekt at læse lignende fransksprogede, afrikanske forfattere i dansk oversættelse . Vil starte med Amos Tutuolas Palmevinsdrankeren, oversat af uomgængelige, uforlignelige Uffe Harder – glæder mig!
Nu er mit lokale bibliotek endelig åbnet igen, så i mit forsøg på at følge med i de nye franske bøger der udkommer, har jeg lånt murstenen Civilizations af Laurent Binet – en tilsyneladende yderst underholdende ”ukroni”, og efter at have læst Binets HHhH (som er udkommet på dansk ved Lars Bonnevie), ved jeg at han virkelig kan skrive.
Har besluttet at jeg godt tør rejse til Danmark i sommerferien, så der skal jeg som sædvanlig også dyrke de gode danske biblioteker og støtte boghandlerne, og læse en masse nyere dansk litteratur – fx Carsten Müller Nielsens de døde fylder dagene med en smag af mønter – og også danske oversættelser af mine dygtige kolleger – Mælkemanden af Anna Burns, oversat af Sara Koch, novellerne Vores døde verden af Liliana Colanzi, oversat af Sabine Dueholm Bech og Marie Groth Bastiansen, Døgnkioskmennesket af Sayaka Murata, oversat af Mette Holm … Eller så meget som jeg nu når af alt det!
God sommer til alle!
Nanna Kalkars sommerlæsning
Sommerlæsningen i år bliver meget arbejdsrelateret, da jeg så vidt muligt forsøger at få læst de bøger, jeg skal oversætte i de kommende måneder, inden jeg går i gang med arbejdet. Så sommeren byder på islandske Yrsa Sigurðardóttirs nyeste krimi, Tavshed, samt en dyster lille fortælling af islandske Þóra Hjörleifsdóttir, Lava, der handler om en kvinde, der ung og naiv træder ind i et forhold, der langsomt udvikler sig til at være psykisk nedbrydende i så høj grad, at hun til sidst næsten mister sig selv.
Herudover vil jeg forsøge at hellige mig lidt frilæsning, når tiden er til det, og skal læse Anja C. Andersens En lille bog om Månen færdig, som længe har været min faste godnatlæsning, men nu ved jeg efterhånden også alt om Månen! Desuden vil jeg se, om jeg ikke kan få læst et par af de nyeste Tænkepauser (Fiktion af Simona Zetterberg Gjerlevsen og Søvn af Christine Parsons), som jo med deres korte, koncentrerede form er perfekte til en time i liggestolen …
Derudover læser jeg løbende og med stor glæde i en fantastisk udgave af Pär Lagerkvists samlede digte (Samlade Dikter, 2016), med forord af Fredrik Lindström, som jeg faldt over i Stockholm sidste sommer. Han er en uforlignelig forfatter og digter, så jeg har bestemt mig for at slutte med et af hans digte, der, ligesom mange af hans bøger, er opløftende i sit florlette, ubesværede og smukke sprog og tankevækkende i sit indhold, der ofte kredser om livets store spørgsmål, eksistensen og døden som et grundvilkår i menneskelivet.
Det är inte gud som älskar oss, det är vi som älskar
honom.
Som sträcker oss efter honom i längtan efter något
annat, något utöver oss själva,
så som kärleken gör.
Och vår längtan blir hetare ju mindre den besvaras,
vår förtvivlan djupare ju mer vi förstår att vi är
övergivna.
Att vi är älskade av ingen.
Vad är djupt som saknad, som obesvarad kärlek.
(Aftonland, 1953)
Signe Lyngs sommerlæsning
Jeg er allerede tyvstartet med en lydbog: Amanda Svenssons Et system så magnifikt att det bländar – en vild roman om hjerneforskning, skæbnetro, neuroser og miljøproblemer hægtet op på et sæt forskruede – og forbyttede – trillingesøskende. Det er ambitiøst og skidegodt, kuldslået og ætsende morsomt – og i øvrigt lydhørt indtalt af Gizem Erdogan. Bogen fås også på dansk i heldige Mich Vraas oversættelse (Et system så storslået at det blænder, Modtryk).
Og jeg kan se, at det er det vilde og det weird der fylder på lystlæsningslisten denne sommer. Det skyldes nok de sidste fire måneders forstemmende regelrette livsførelse dikteret af coronakrisen og et alt for ambitiøst arbejdsforår.
For jeg vil læse Matias Faldbakkens Vi er fem (oversat af Sara Koch), i hvilken en norsk familiefar laver sin egen golem, og Johanna Sinisalos Ikke før solnedgang (oversat af Siri Nordborg Møller), i hvilken finske Mikael finder en troldunge og følelser opstår, og Maren Uthaugs En lykkelig slutning om den nekrofile bedemandsfamilie.
Desuden har jeg fået anbefalet irske Rob Doyles Treshold, hvis hovedperson – der også hedder Rob Doyle – har en tidlig midtvejskrise efter et par årtiers heftigt udsvævende kunstnerliv. Det er der i og for sig ikke meget nyt i, men Doyle har humor, selvironi og provokatorisk tæft nok til at jeg giver ham en chance. Desuden er Treshold sikkert den perfekte makker til Tom Kristensens Hærværk, som jeg længe har villet genlæse.
Og så vil jeg i øvrigt gå på biblioteket og vælge det første det bedste der ser lækkert ud. Og bagefter vil jeg gå til bageren og gøre det samme. Man må støtte hvor man kan.
Altså en sommer med sære væsener og bevidst valgte vildveje. Hvis man ikke kan rejse ud i verden, kan man altid drage ind i sindet. Der sker vilde ting.
Marie Groth Bastiansens sommerlæsning
Jeg har netop købt Inger Christensens digtsamling ALFABET, der udkom første gang i 1981, men som nu er blevet genudgivet i en smuk lærredsindbinding. Den skal med i tasken, når jeg tager en uge i sommerhus på Tuse Næs. Fordi digtene findes. Og sommeren findes. Lige rundt om hjørnet forhåbentlig.
Med mig i tasken tager jeg også japanske Yoko Tawadas novella BRUDGOMMEN VAR EN HUND, der netop er udkommet på forlaget Korridor, oversat af Mette Holm. Titlen er ganske enkelt genial, og jeg er meget spændt på at finde ud af, hvad det mon går ud på.
Fra en nyudgiven bog til en anden. I sommerhuset planlægger jeg også at læse brasilianske Clarice Lispectors STJERNENS TIME, som netop er udkommet i Gyldendals Skala-serie for oversete hovedværker, oversat af Tine Lykke Prado. Jeg har endnu ikke læst noget af Lispector, så jeg glæder mig meget til at stifte bekendtskab med hendes forfatterskab, og anmeldelserne har jo været svimlende gode.
Fra Tuse Næs går turen til Fyn. En uge med vandretur i Svanninge Bakker, besøg på Faaborg Museum og et par øhop med telt er den foreløbige plan. Med mig tager jeg to bøger fra forlaget Sidste Århundrede, som jeg længe har glædet mig til at læse. Den ene er franske Marcel Schwobs dekadente hovedværk MONELLES BOG fra 1894, som er oversat af Julie Gufler. Den anden er antologien MENNESKEKØD, som er udkommet i Serie for grotesker – et samarbejde mellem de to forlag Escho og Sidste Århundrede. Antologien består af ti groteske tekster fra dansk litteratur i perioden 1910-1920 (af blandt andre Karin Michaëlis og Astrid Ehrencron-Kidde), hvori kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne. Det skal nok blive en god sommer.