Et storstilet studie i internationale oversættelser af Charlotte Brontës roman Jane Eyre afdækker et prisme af modstridende fortolkninger – heriblandt de danske

 

Af Ida Klitgård

Vi plejer nok at tænke på oversættelse mellem to sprog som en kanal af betydning, der bevæger sig fra ét punkt til et andet. Et nyt internationalt forskningsprojekt med base på University of Oxford – og med dansk deltagelse ved denne artikels forfatter – prøver i stedet at se oversættelse som et prisme. I stedet for en parallel overførsel af betydning fra ét sprog til et andet, så ser vi på flere oversættelser af den samme tekst som en form for prisme, hvor alle sider og kanter er spejlinger af hinanden og til sammen udløser et væld af mulige betydninger på kryds og tværs. Vi har faktisk registreret oversættelser af den samme tekst til mindst 57 sprog i alt 593 gange.

Prismeformet oversættelse

Projektet hedder ’Prismatic Translation’ og er et underprojekt af et større projekt om ’Creative Multilingualism’, der løb fra 2016-20 med støtte fra det britiske AHRC’s Open World Research Initiative. Det prismatiske studie tæller bl.a. et stort anlagt studie ved professor Matthew Reynolds i sammenlignende sproglige, stilistiske, kulturelle og kognitive aspekter ved en lang række forskellige sproglige udgaver af den britiske forfatter Charlotte Brontës udødelige roman Jane Eyre (1847). Det er fortællingen om den lille guvernante, der må gå så gruelig meget igennem, inden hun får sin Rochester. Romanen er blevet filmatiseret et utal af gange med kendte skuespillere som fx Orson Welles, Charlotte Gainsbourg, William Hurt, Timothy Dalton og Michael Fassbender.

Romanen blev valgt, da den skulle være smukt skrevet, men samtidig ikke for svær at læse, være populær og kanonisk samt tilgængelig i trykte eksemplarer. Og den nærmest arketypiske engelske roman indeholder mange modsætninger, der må udspille sig forskelligt på andre sprog, i andre kulturer og andre perioder. Den er fx romantisk, men også feministisk, imod slaveri og klassesystemet, men byder samtidig på racistiske og elitære detaljer set med nutidens briller, og den sætter følelser over for fornuft og uafhængighed over for kærlighed. Den er med andre ord en guldgrube for læsninger af forskellige kulturelle fortolkninger over hele verden.

Kollaborativt globalt studie

På baggrund af seminarer i Oxford, korrespondance og gigantiske fælles arkiver i Dropbox, har 43 forskere fra forskellige lande samarbejdet om udformningen af en hjemmeside og en nylig bog med forskernes nærlæsninger, der som kronen på værket markerer afslutningen på projektet.

Studiet samler nærlæsninger af forskellige aspekter ved oversættelser af romanen – til arabisk, hebraisk, polsk, japansk, swahili, kinesisk, koreansk m.fl. – og altså også dansk. Og ofte nyoversættes romanen på de forskellige sprog flere gange, så man står pludselig med et vældigt konglomerat af tekster, der skal under luppen.

Litterære oversættelser skaber komplekst netværk

Litterær oversættelse er ikke en mekanisk proces, men en kreativ skabelsesproces, der kaster lys over andre måder at se virkeligheden på. Studiet i de mange oversættelser af Jane Eyre forsøger at samle alle disse refraktioner i et kæmpe komplekst netværk, der er formidabelt visuelt fremstillet på projektets hjemmeside ’Prismatic Jane Eyre: An Experiment in the Study of Translations’. Hjemmesiden er netop en del af projektets tilsigtede udgivelser, idet man har udviklet og kombineret digitale programmer, der kan fremstille et grafisk, interaktivt verdenskort og et tidsligt kort med ’fjernlæsninger’ af alle eksisterende oversættelser. Sammen med de mange nedslag i ’nærlæsninger’ af ’prismatiske ord’ – dvs. nøgleord med flere betydninger i romanen og internationalt set – som fx ’passion’, ’plain’, og prismatiske scener i bogen, som fx ’the red-room’ hvor Jane bliver låst inde som barn, giver hjemmesiden et både bredt og dybt indblik i den globale rigdom af sproglige og kulturelle forskelligheder, de mange versioner og fortolkninger igennem tiderne lægger for dagen.

Her vil jeg fremhæve eksempler, der belyser denne kompleksitet: tillægsordet ’plain’ og navneordet ’passion’. Vi starter med ’plain’, der som sagt er et gennemgående nøgleord i romanen.

Ikke helt enkle betydninger af ’plain’

På engelsk kan ordet ’plain’ både betyde ’tydelig’, om fx tale, ’oprigtig’, ’dagligdags’, ’almindelig’, ’jævn’, ’enkel’, ’ensfarvet’, om fx en kjole, og ligefrem ’grim’ – fx brugt om piger og kvinder, heraf det engelske udtryk om en ’plain Jane’, der refererer til en såkaldt utiltrækkende kvinde. Selvom Jane Eyre måske er indbegrebet af dette udtryk, bruges det dog på intet tidspunkt i romanen. Ordet ’plain’ samt afledningerne ’plainly’ og ’plainness’ optræder 48 gange i romanen, så der er altså rig mulighed for at få oversættelsen galt i halsen, når ordet bruges i alle betydningerne. Ikke nok med at ordet anvendes om Jane Eyres udseende, det bruges også som udtryk for de victorianske værdier om køn, der gennemsyrer bogen, idet Jane ofte hører ting ’plainly’, udtrykker sig ’plainly’ og hele tiden tilstræber at tale ’the plain truth’. Men ingen af de sprog, bogen oversættes til, kan indfange alle disse lag i deres valg af et enkelt ord. Kun det slovenske ‘preprosto’ kommer tæt på. Andre sprog er nødsaget til at vælge særlige bibetydninger, der svarer til fx ’hurtig’, ’nøgen’, ’simpel’, m.m., og derved ændres læserens billede af hovedpersonen. Romanen sidestiller heller ikke det at være ’plain’ med det at være decideret grim, men det er man nødt til på fransk og italiensk med ’laid’ og ’brutto’, der indkapsler begge dele. Og så er man allerede på vej væk fra forlæggets visioner.

Følelsesladede betydninger af ’passion’

Med ordet ’passion’ er vi lidt på samme boldgade. Ordets historiske udvikling er gået fra Kristi lidelse til det moderne seksuelle tilsnit, og derimellem er der et væld af betydninger. Ordet inklusive afledningerne ’passionate’ og ’impassioned’ optræder 43 gange i romanen og byder ligesom ’plain’ også på mange fortolkningsmuligheder. Jane er fx et yderst passioneret menneske med stærke overbevisninger og idealer, og hendes forhold til Rochester er ligeledes umådelig passioneret på grænsen til det højspændte. På engelsk kan ’passion’ dække over vrede, stædighed, voldsomhed, lidelse, viljestyrke, intensitet, begær, kærlighed, generøsitet, ulykkelighed, tilbedelse og fanatisme – og de er alle sammen på spil i et særlig netværk af stærke værdier i romanen. Mit bidrag til bogudgivelsen Prismatic Jane Eyre: Close-Reading a World Novel Across Languages er netop et kapitel om de mange oversættelser af dette alsidige ord i tre udvalgte danske oversættelser. I det følgende vil jeg skitsere nogle af de problemer, der kobler sig til dette ord.

Tre danske oversættelser

Selvom ’passion’ deles på mange sprog som fx de romanske, har de dog ikke helt samme betydninger som det engelske. Det samme er tilfældet på dansk, hvis brug af ’passion’ og ’lidenskab’ ikke har lige så mange farvninger som det engelske. Selvom ordet deler den samme historiske udvikling som den engelske, er det sjældent, at ordet dækker over enten raseri eller medlidenhed på dansk (se her). Det gør det tilsvarende ’lidenskab’ fra det tyske Leidenschaft til gengæld. I mit studie zoomer jeg ind på tre forholdsvis nye danske oversættelser ved henholdsvis Aslaug Mikkelsen i 1944, Christiane Rohde i 2015 og Luise Hemmer Pihl i 2016. Mikkelsens version er en stærkt beskåret udgave, hvilket man gjorde rask væk den gang, mens de to andre er blevet oversat fra start til slut.

Eksempel 1

Her er et eksempel på en passage, hvor ordet er komplekst og ikke kan oversættes direkte til enten ’passion’ eller ’lidenskab’. Den unge Jane er lige blevet angrebet af sin fætter, men forsøger at forsvare sig. Børnene bliver dog hurtigt skilt ad af Mrs. Reed:

 

Brontë (1847)	Mikkelsen (1944)	Rohde (2015)	Pihl (2016)
“Dear! dear! What a fury to fly at Master John!” “Did ever anybody see such a picture of passion!”	“Vorherre bevares! Sikken en lille furie – at fare sådan løs på hr. John” [den næste sætning er udeladt]	“Gud bevare os! Sikken en heks og lige i struben på Master John!” ”Jeg har aldrig set magen til hidsighed!”	“Du milde! Sikken en furie, som hun farer løs på Master John!” ”Har man nogen sinde set mage til sådan et raseri?”

 

Udtrykket ’picture of passion’ er ikke helt gennemskueligt, men lægger op til et visuelt spektakel af dimensioner. Det kunne lyde som et fast udtryk, men det er det ikke. Det er designet til lejligheden, og det giver da også alle oversættere grå hår i hovedet. Ja, Mikkelsen har endda valgt helt at ignorere det. På fransk har man valgt at oversætte ’picture’ til ’image’, og på italiensk noget mere teatralsk ved ’scena’. Men de to nyeste danske oversættere vælger slet ikke at medtage det. Og de er samtidig nødt til at omgå indtrykket af stærke følelser generelt og fokusere på bibetydningerne af ’passion’ som enten ’hidsighed’ eller ’raseri’. Men de to ord har i sig selv forskellig valør og illuderer to forskellige grader af Janes temperament. Når man så nærstuderer den omkringliggende tekst, opstår der atter nye nuancer, der heller ikke helt matcher kildeteksten. Mrs. Reeds ’Dear! dear!’ er på engelsk ikke lige så voldsomt og negativt ladet som Mikkelsens ’Vorherre bevares!’ og Rohdes ’Gud bevare os!’ De to oversættere har åbenbart fundet det naturligt, at Gud skal rodes ind i det her menageri. Pihl derimod holder sig til det mere afdæmpede og bedagede ’Du milde!’ Der er også forskel på, hvordan ’fury’ oversættes. Der er tale om en furie, men Rohde opfatter hende som en lille heks og ekspliciterer samtidig Janes forsvar ved, at pigen farer direkte i struben på drengen. Det er en tolkning, der ikke står at finde i originalen.

I denne video kan man se et udsnit af de mange forskellige internationale oversættelser af netop denne passage:

Eksempel 2

Lidt senere udspiller denne ordudveksling sig:

Brontë (1847)	Mikkelsen (1944)	Rohde (2015)	Pihl (2016)
[Bessie] “if you become passionate and rude, Missis will send you away, I am sure.”	[alt dette er udeladt]	“hvis De er hidsig og uartig, sender fruen Dem bort, og det er så sikkert som amen i kirken.”	“hvis De bliver vred og uforskammet, er jeg sikker på, at fruen vil sende Dem bort”

 

Igen fremstilles Jane som enten hidsig eller vredladen. Det ville også have været uholdbart at oversætte ’passionate’ direkte til ’passioneret’, da dette ord har helt andre bibetydninger på dansk, der peger i retning af et positivt engagement. Derudover tager Rohdes version sig igen lidt friheder, idet hun på ny giver talesproget et religiøst tilsnit og tilmed oversætter ’rude’ (uforskammet/fræk) med ’uartig’, hvis associationer til ’ulydig’ og ’uvorn’ ikke helt dækker over Janes særlige stædighed og stærke idealer om at trodse falskhed i jagten på sandhed og retfærdighed.

Et globalt kontinuum af sproglig foranderlighed

Det verdensomspændende studie i ’Prismatic Translation’ giver et unikt indblik i et globalt kontinuum af sproglige ligheder og forskelle på tværs af sprog, på tværs af individuelle oversættere, og på tværs af forskellige perioder, da der er mange overlap og skjulte sammenhænge iblandt dem. Som et prisme fremstår Jane Eyre dermed både ens og forskellig på tværs af de forskellige oversætteres personlige og kulturelle læsninger, normer og opfattelser, og tilsammen giver de mange versioner et passioneret og langt fra ’plain’ billede af den kanoniske og elskelige figur, Jane Eyre.

---

 

Derfor blev det ‘Jane Eyre’

Romanen blev valgt til projektet, fordi den er smukt skrevet, men samtidig ikke for svær at læse. Den er tilmed populær og kanonisk samt tilgængelig i trykte eksemplarer. Og den nærmest arketypiske engelske roman indeholder mange modsætninger, der må udspille sig forskelligt på andre sprog, i andre kulturer og andre perioder. Den er for eksempel romantisk, men også feministisk, imod slaveri og klassesystemet, men byder samtidig på racistiske og elitære detaljer set med nutidens briller, og den sætter følelser over for fornuft og uafhængighed over for kærlighed. Den er med andre ord en guldgrube for læsninger af forskellige kulturelle fortolkninger over hele verden.

Sådan gjorde vi

På baggrund af seminarer i Oxford, korrespondance og gigantiske fælles arkiver i Dropbox, har 43 forskere fra forskellige lande samarbejdet om udformningen af en hjemmeside og en nylig bog med forskernes nærlæsninger, der som kronen på værket markerer afslutningen på projektet. Studiet samler nærlæsninger af forskellige aspekter ved oversættelser af romanen – til arabisk, hebraisk, polsk, japansk, swahili, kinesisk, koreansk med flere – og altså også dansk. Og ofte nyoversættes romanen på de forskellige sprog flere gange, så man står pludselig med et vældigt konglomerat af tekster, der skal under luppen.

Se det hele visuelt på en hjemmeside

Litterær oversættelse er ikke en mekanisk proces, men en kreativ skabelsesproces, der kaster lys over andre måder at se virkeligheden på. Studiet i de mange oversættelser af ‘Jane Eyre’ forsøger at samle alle disse refraktioner i et kæmpe komplekst netværk, der er formidabelt visuelt fremstillet på projektets hjemmeside ’Prismatic Jane Eyre: An Experiment in the Study of Translations’. Hjemmesiden er netop en del af projektets tilsigtede udgivelser, idet man har udviklet og kombineret digitale programmer, der kan fremstille et grafisk, interaktivt verdenskort og et tidsligt kort med ’fjernlæsninger’ af alle eksisterende oversættelser.

——–

Artiklen er første gang udgivet på Forskerzonen d. 21. januar 2024

---

 

Ida Klitgård, ph.d., dr.phil. i engelsk og oversættelsesvidenskab. Ansat som lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC.

Klitgård har skrevet vidt og bredt om litterær oversættelse, bl.a. disputatsen Fictions of Hybridity: Translating Style in James Joyce’s Ulysses (Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2007) og har i en del år desuden anmeldt oversættelser her på Babelfisken. Se øvrige udgivelser og forskning her.